Politik & landboret
Fra venstre: Henrik Pihl Jessen, medlem af Udvalget for teknik og miljø – HC Gæmelke, Jysk Landbrug – Vagn Sørensen, formand for Udvalget for teknik og miljø – Frank Schmidt-Hansen, borgmester Vejen Kommune – Christian Lund, Spiras og Henrik Bertelsen, Familielandbruget Sydvest. Sønderjysk Familiebrug var ikke repræsenteret på dagen.
I 2050 skal Vejen Kommune være klimaneutral. Samtidig skal kommunen gøres mere robust og modstandsdygtig overfor oversvømmelser og andre konsekvenser af klimaforandringerne. Og det er årsagen til, at kommunen sammen med flere Landbrugsorganisationer har indgået en ny og opdateret klimapartnerskabsaftale.
– Drivhusgasudledningen fra landbruget sænkes ikke med en underskrift, der skal handlinger til. I erhvervet er vi allerede langt med den grønne omstilling, og vores fornyede partnerskabsaftale med Vejen Kommune skal styrke vores erhverv og understøtte en udvikling i en retning med lavere drivhusgasudledning, siger formand for Jysk Landbrug, H.C. Gæmelke.
Aftalen er også yderst konkret. Man vil arbejde med multifunktionel arealanvendelse, der skal udarbejdes klimaregnskaber på landbrugsbedrifter og fremme produktionen af plantebaserede fødevarer i kommunen.
Ved at sætte fokus på konkrete handlinger og initiativer, kan Vejen Kommune og landbruget i fællesskab fortsætte med at reducere landbrugets drivhusgasudledning. Teknik & Miljø kan bidrage med stor viden om kommunens arealer, og landbruget kan omsætte det i praksis.
– Dialog og samarbejde er grundstenene i vores klimapartnerskab med landbruget. Vejen Kommune og landbruget vil med et fælles fokus finde nye veje til at nå de målsætninger, vi har sat os. Det vil komme alle i kommunen til gavn, siger borgmester i Vejen Kommune, Frank Schmidt-Hansen.
Aktuelt er der et stort fokus på landbrugets drivhusgasudledning som følge af udsigten til en grøn skattereform-aftale.
– Landbruget har i mange år arbejdet med klimaindsatser og reduktion af drivhusgasser, det er der ikke noget nyt i. Partnerskabet med kommunen skal bidrage til, at vi lokale landmænd kan få adgang til viden til gavn i landbrugsdriften, siger næstformand for Spiras, Christian Lund.
Aftalen erstatter den tidligere aftale, som blev indgået i 2021. Og som det er med succesfulde samarbejder, så har de det med at blive forlænget, hvad end man taler om fodbold, politik eller i dette tilfælde klimaindsatser.
Aftalen er indgået af Vejen Kommune, Jysk Landbrug, Spiras, Sønderjysk Familielandbrug, og Familielandbruget Sydvest.
Lokale landmænd slår igen dørene op til Åbent Landbrug
Besøg SAGRO på Nutrifair
Kåre har ingen sure arbejdsdage: Jeg nyder hver eneste dag på gården
Første slæt: Store forskelle på græssets udviklingstrin
Landbruget får grøn turbo-indsprøjtning i Varde
Strukturudviklingen tøver i kvægbruget
Der er ny beskatning af landbrugs-og skovejendomme på vej
Nu kan mere klares med en anmeldelse
SAGRO-direktør: Sammen finder vi en god og farbar vej gennem landbrugsrevolutionen
Får du de bedste priser? Hold godt øje med fodermarkedet
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Få et godt råd fra en rådgiver