Grovfoder
Grovfoderproduktionen er ethvert kvægbrugs fundament. Sammen med dig og din kvægbrugsrådgiver målretter vi din markdrift til at opfylde din besætnings behov for grovfoder – og samtidig udnytte de ressourcer, der er på din bedrift. Vi vil være din sparringspartner i grovfoderproduktionen fra planlægningsfasen over etablering, dyrkning og høst – til evalueringen af årets grovfoderproduktion.
Vi vil udfordre og inspirere dig med vores faglighed, så du opnår den ønskede kvalitet og det højest mulige udbytte af dit grovfoder – med den lavest mulige fremstillingspris.
Vi glæder os til at gøre en indsats for dig!
Vi er altid nysgerrige efter at prøve nye veje. Derfor arrangerer vi i vækstsæsonen markdemonstrationer om majs, græs og andre afgrøder, der kan være interessante for kvægbrugere, så du kan se, hvordan tingene også kan gøres.
Vi tilbyder
- Individuelle markbesøg igennem vækstsæsonen
- Før høst besøg
- Rådgivningspakke
- Grovfoderskole
- Plante- og frisk græs-analyser
- Mark og gødningsplaner top tunet til græs og majs
- Sprøjteplan
- Fællesbesøg af plante- og kvægrådgiver om foderbehov og kvalitet
- Slæt-, afgræsnings-, fortørrings- og majsprognoser
- Vandingsregnskab
- Grovfoders fremstillingspris og forslag til optimering
- ERFA-grupper
- Gruppeture
Og så hjælper vi dig selvfølgelig også med alt det lovpligtige og fællesskemaet.