Give-firma klar til at løse klimaudfordring

Gylle, halm og træflis.

Det er brændstoffet i det pyrolyseanlæg, som virksomheden Stiesdal i Give, har udviklet. Ud i den anden ende af anlægget, kommer Biochar – biokul – olie, gas eller metanol.

Biokul kan bruges til jordforbedring, men først og fremmest binder det kulstof i jorden de næste måske 1.000 år. Man bruger det CO2, planterne har hentet fra luften, og binder det.

SkyClean kalder Stiesdal systemet, der binder mere kulstof, end der udledes ved at bruge de øvrige produkter i systemet til brændstof eller for eksempel produktion af plastic. Med andre ord: Landbrugets spildprodukter kan bruges til at rense atmosfæren for CO ₂ .

Lyder det for godt, til at være sandt?

Det er det ikke, understreger Peder Riis Nickelsen, der er direktør for den enhed i Stiesdal, der har udviklet systemet.

– Pyrolyse er en kendt teknologi. Vi har forfinet teknikken og gjort den klar til at masseproducere, forklarer Peder Riis Nickelsen.

– Med SkyClean kan vi sikre, at landbruget kan blive ved at producere fødevarer, fordi man kan fjerne mere CO ₂ , end der dannes drivhusgasser ved produktionen af for eksempel kød eller mælk, understreger Peder Riis Nickelsen.

Genbruger gødning

SkyClean-teknologien rummer mange flere muligheder. For når den faste bestanddel af gylle kommer igennem pyrolyse-anlægget, bindes gødningsstofferne i den halvdel, der laves til Biochar – biokul.

Mens Biochar bliver liggende bundet i jorden i 1.000 år, frigives gødning i form af fosfor og kali. Det betyder, at man får en langt mere effektiv udnyttelse af gødningen, og at man kan tilføre den meget præcist.

– I øjeblikket er vi sammen med SEGES ved at undersøge, hvordan gødningsstofferne frigives, så man kan blive klogere på, hvordan gødningen skal tildeles, forklarer Peder Riis Nickelsen.

Til forsøgene anvendes Biochar fra det første 200 kW-anlæg, der ligger i Brædstrup.

Biochar med indholdet af kali og fosfor kan tildeles med en almindelig gødnings-spreder, der måske skal modificeres en smule.

– Det er spændende, at vi kan få fosfor ind i et kredsløb med opsamling i Biochar og en effektiv udnyttelse i marken, konstaterer Peder Riis Nickelsen.

Det er muligt, fordi den faste bestanddel af gyllen presses til piller, inden de pyroliseres. Når de kommer ud af anlægget, er de stadig piller at se på, og de er meget stabile i formen.

– De kan flyttes uden at støve, for eksempel lægges på en lastbil eller puttes i bigbags, understreger Peder Riis Nickelsen.

Den faste bestanddel af gyllen presses til piller. Når de har været gennem pyrolyse, er de sorte, men formen er bevaret.

Ingen skadelige stoffer

Kul i Biochar indeholder ingen skadelige stoffer, eftersom det udelukkende laves af planterester eller den faste del af gyllen.

Det sikrer mod indhold af tungmetaller, og den høje temperatur under pyrolysen fjerner alle former for medicinrester og for eksempel mikroplast.

Kullet indeholder heller ikke tjærerester. Tjæren kan opstå, når gassen afkøles. Men i SkyClean bliver temperaturen højere og højere under passagen ned gennem anlægget, og derfor opstår der ikke tjærerester. Desuden anvendes tørret materiale. Også det er med til at sikre, at der ikke kommer tjærerester i kullet.

– Der laves en meget nøjagtig analyse af indholdet i hver eneste portion Biochar fra SkyClean-anlægget, siger Peder Riis Nickelsen.

Stiesdal har valgt ikke at pyrolysere for eksempel plast eller restprodukter fra rensningsanlæg. Det kan i princippet sagtens lade sig gøre, men det indebærer en risiko for indhold af skadelige stoffer i kullet, der betyder, at det ikke kan deponeres i jorden.

Holder på vandet

Biochar har flere fordele end blot at gemme kulstof og indeholde gødning.

Faktisk holder det også på vandet i de marker, det deponeres i. Det kan gøre det mere attraktivt at dyrke sandede jorder ligesom en præcis tildeling af gødningen kan sikre lavere udledning af fosfor til vandmiljøet.

Brændstof af halvdelen

Mens den ene halvdel af restprodukterne fra for eksempel gylle bliver til kulstof, der kan deponeres i jorden, bliver den anden halvdel til olie, gas eller metanol.

Den sidstnævnte halvdel er med til at finansiere, at man fjerner kulstof fra gylle og planterester.

Hvordan den samlede økonomi kommer til at se ud, afhænger af prisen på olie, gas og metanol.

Her er det træflis, der er lavet til piller og pyroliseret. Træpillerne hænger knapt så godt sammen som gylle- piller når de har været gennem pyrolyse.

– Hvad vi kunne tænke os var, at man blev sikret en fast pris nogle år frem, så de, der skal investere i anlæggene, ved, hvad de har at gå efter. Sådan gjorde man også med vindmøllerne i starten. Det førte til en udvikling, hvor vindmøller i dag producerer den billigste strøm, påpeger Peder Riis Nickelsen.

Dertil kommer, at samfundet eller for eksempel landbruget kunne betale en pris for det CO ₂ , som man fjerner fra atmosfæren.

– Prisen for at fjerne CO ₂ , der svarer til landbrugets samlede udledning af drivhusgasser, vil være omkring 2 milliarder kr. Det er billigt i forhold til en landbrugseksport til en værdi på omkring 170 milliarder kr. årligt. Og det er den billigste måde at fjerne CO ₂ fra atmosfæren i det hele taget, påpeger han.

– Alternativet er at købe CO ₂ -kvoter andre steder i verden. Der mangler man nok i nogen grad garanti for, at det reducerer udledningen af CO ₂ , siger Peder Riis Nickelsen.

Peder Riis Nickelsen ser frem til et større anlæg tages i brug efter jul.