Droppede ”farmerdansk” og indførte dansk som arbejdssprog

En svineproduktion i Midtjylland har bestemt, at de udenlandske ansatte skal tale dansk på arbejde. Det skal forebygge sproglige misforståelser og forhindre, at medarbejderne på bedriften bliver splittet op i hver sin sproggruppe.

Beslutningen er populær hos de to ukrainske ansatte, og driftsleder Anna Rose Compton på Skovdallund ved Herning fortæller, at hun aldrig før har oplevet, at udlændinge så hurtigt er blevet fagligt dygtige, og hun er sikker på, at sproget spiller en vigtig rolle.

I SAGRO hører løn- og HR-rådgiver Linda S. Hede tit om problemer, som skyldes at både danskere og udlændinge kommunikerer på et halvdårligt engelsk. Hun anbefaler landmænd, at de ved ansættelsen af udlændinge stiller krav om, at de går til undervisning i dansk med henblik på at tale dansk på arbejde.

– Nogle landmænd vælger at motivere de udenlandske medarbejdere med mere i løn, i takt med at han eller hun bliver bedre til dansk. Det giver god mening, fordi medarbejderen kan påtage sig flere opgaver og bedre bliver inddraget i bedriften, siger hun.

Landbruget har et særligt ansvar for, at de mange udlændinge i landbruget bliver integreret, mener Lars Høgh Jensen, der er næstformand i Herning-Ikast Landboforening.

– Vi har udlændinge, der har været i Danmark en tredjedel af deres liv, men som ikke taler sproget.  Det skaber parallelsamfund, og det koster mange ressourcer, når deres børn kommer i pasning og skole uden at kunne dansk, siger han.

Anna Rose Compton (tv) har som driftsleder indført dansk som arbejdssprog på Skovdallund. På den måde har Mariia fra Ukraine fået lært dansk.

Vi har udlændinge, der har været en tredjedel af deres liv i Danmark, men som ikke taler sproget. Det skaber parallelsamfund.