Hvor mange regnefejl må man lave?

300.000 ha ekstra efterafgrøder som følge af regnefejl, det er konsekvenserne af den regnefejl, som Aarhus Universitet har lavet over landbrugets kvælstofudledning. Men regnefejl får ikke Miljøministeren til at ændre kravene til landbruget.

Bliver der lavet regnefejl for min bedrift, har det ofte økonomiske konsekvenser.

I sidste uge fik vi endnu engang bevis for, at arbejder man på Aarhus Universitet, betyder en regnefejl på 3.000 tons kvælstof ikke noget, landbruget har bare at rette ind.

Det katastrofale i denne sammenhæng er, at Miljøministeriet bruger disse forkerte resultater og stiller stigende krav til landbruget om yderligere kvælstofreduktion – en reduktion vi har leveret, men som følge af regnefejl fra Aarhus Universitet ikke er registreret.

Det er ganske uacceptabelt, for konsekvensen er, at vi bliver pålagt ekstra krav om etablering af flere arealer med efterafgrøder. For to uger siden var den også gal, da blev 100.000 ha lavbundsjorde ændret til 170.000 ha som skal tages ud af intensiv drift. Hvordan skal vi som erhverv have tillid til de beregninger og krav, der bliver os pålagt, når vi gang på gang ser fejl – og hvad værre er, fejlene ikke får ikke konsekvenser!

I landbruget arbejder vi dagligt med at effektivisere brugen af de næringsstoffer, vi bruger i staldene og på vores marker. Vi bruger al den viden, der er tilgængelig for at producere så bæredygtigt som muligt. Ingen andre steder i verden bliver der produceret fødevarer med så lille et aftryk som i Danmark. Det er derfor ganske utilgiveligt, at Miljøministeriet gang på gang forleder sig til at iværksætte nye krav – krav der er besluttet på fejlagtige beregninger fra Aarhus Universitet.

Det er menneskeligt at fejle, men det er ikke rimeligt at landbruget bliver pålagt øgede krav om kvælstofreduktion som følge af regnefejl, nu må det høre op!

Sven Agergaard