Kvæg
Tekst: Lilli Snekmose, redaktør
Jens Smidt får det fornemme skulderklap af Dansk Jersey for en stor uegennyttig indsats for at hjælpe jerseykvægbrugere til at forbedre deres resultater og udnytte jerseyekoens potentiale bedre.
Æresbevisningen blev overrakt ved foreningens årsmøde i weekenden.
– Du har skiftet kontor, landboforening og chefer, men du er stadig den samme, sindige, kompetente, alt vidende, veldokumenterede rådgiver med argumenterne og de menneskelige egenskaber på plads.
Sådan lød det blandt andet i begrundelsen, da formand for Dansk Jersey, Anders Levring, udnævnte Jens Smidt til årets Jerseybonde. En titel og en hæder, som kan tildeles enhver, som gør en ekstraordinær indsats for jerseyracen.
– Jeg er stolt og beæret, og sådan en udmærkelse virker da voldsomt motiverende for at fortsætte arbejdet, siger Jens Smidt.
Ifølge ham begyndte det hele, da der på et tidspunkt var en håndfuld rådgivere, som satte sig for, at nu skulle det være slut med at fodre jerseykøer, som om de bare var x antal procent holsteinkøer.
– Dengang var der ikke taget højde for, hvor anderledes jerseykøer er, og derfor var vi en gruppe rådgivere, der blev toneangivende, da vi udviklede værktøjer til optimal fodring af netop denne race, forklarer han.
Det var da også netop Jens Smidts vedholdenhed, hans stærke faglighed og gode menneskelige egenskaber, der blev fremhævet af jerseyformanden ved overrækkelsen.
– I Jerseyteamet er du kendt som det rolige mandlige islæt, som fokuserer på faglighed og sikrer vidensudveksling, som er et af de overordnede formål med teamet, sagde Anders Levring.
Race i medvind
Jerseyracen oplever i øvrigt i disse år en voldsom interesse på verdensplan.
– Jerseykvier er i øjeblikket dyrere end holsteinkvier, og især i Holland, England og Østeuropa er der stor efterspørgsel, fortæller Jens Smidt.
Han mener, at en del af forklaringen er en ændret vægtning af værdistoffer, især fedt, som giver en bedre afregning for jerseymælk.
En win win win for kommune, landbrug og borgere
Høringssvar: Læg kabler i jorden
Upload papirbilag til Summax nemt og bekvemt
Hold på de gode medarbejdere – det koster at skifte
Forårsfornemmelser og fusionslyst i Sydvestjysk Landboforening
Giver du gavekort til de ansatte?
Landeriet vil give sårbare unge mod på livet
De 10 største landbrug i Esbjerg Kommune inviteres til dialog
Husk kartoflerne: Det er nu du skal sikre et godt udbytte
Bliv klogere på etablering og generationsskifte
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Få et godt råd fra en rådgiver