IT
Hun er mere struktureret end gennemsnittet – hvis man skal sige det på godt jysk. Det er der også behov for, når man skal jonglere med kontoropgaver for 5-6 forskellige virksomheder hver uge, og det er netop det, 29-årige Malene Rathleff Kring Simonsen, der er ansat som Farmcontroller hos SAGRO, kommer til at gøre. Sammen med SAGRO, åbner hun nemlig op for et nyt koncept under navnet Farmsupport.
Med en uddannelse som agrarøkonom og efterfølgende beskæftigelse med malkekvæg og senere slagtekalve, har hun et godt kendskab til de landbrugsrelaterede udfordringer, som landmanden bokser med.
– De steder jeg har arbejdet, er jeg endt med at sidde med et halvt ben på disse opgaver, da jeg har et godt flair for det. Jeg synes, det er spændende opgaver, så det var en oplagt mulighed, at hjælpe med at starte Farmsupport op hos SAGRO, siger hun og fortsætter:
– Jeg har længe undret mig over, at der ikke tilbydes sådan en ydelse til landmanden, og jeg var faktisk tæt på at gå selvstændig med dette tilbud, siger hun.
Kan stresse unødvendigt
Helt tilfældigt kom hun dog i kontakt med Bo Kær Pedersen fra SAGRO, hvor man allerede arbejdede med idéen om at tilbyde sådan en service til kunderne. Han arbejder som HR- og ledelsesrådgiver hos SAGRO, og han ved om nogen, hvordan de forefaldende kontoropgaver kan stresse landmanden unødvendigt.
– Da Bo kom med forslaget, tog vi en snak i afdelingen, og alle var enige om, at det var en oplagt mulighed for at lancere Farmsupport langt hurtigere end planlagt. Efter dialog med Malene vurderede jeg, at hun var perfekt til den rolle, siger Søren Strebel, der er afdelingsleder i Økonomi og Strategi i SAGRO.
Og det er nødvendigt med den helt rigtige profil til rollen, da det bestemt ikke er et job for alle.
– Det kræver struktur og et overblik udover det sædvanlige. Det var f.eks. en rolle, som jeg ville have meget svært ved at udfylde. Men der er vi heldigvis forskellige, griner han.
Ikke en Farmsekretær
Men hvad er forskellen på Malenes rolle som Farmsupport og den velkendte farmsekretær?
– Jeg løser flere opgaver end farmsekretæren. En farmsekretær tager sig primært af bogholderi og bogføring, hvor jeg også klarer jobopslag, rekruttering, mindre HR-opgaver, indberetninger osv., siger hun.
Derudover vil Malene også løse opgaver som ajourføring af APV, sprøjtejournaler og medicinregnskab. Ja, faktisk alt hvad man kan forestille sig, at der kan forekomme af administrative opgaver i en landbrugsvirksomhed.
Vil du høre mere om SAGRO Farmsupport, eller få en snak med Malene om, hvordan hun kan bidrage til din bedrift, kan hun fanges på 7660 2176 eller msi@sagro.dk.
Konventionel mælkeproducent vender sig også mod hestebønner
Kalveopdrætter står klar med åbne arme: Vi kan godt tage flere
SAGRO-formand kandiderer til formands-post i L&F
Tjek din a conto-opgørelse på el
Der er ny beskatning af landbrugs-og skovejendomme på vej
4.000 arbejdsulykker plus mørketal siden 2018: Det kan vi gøre bedre
Ny beskatning af ejendomme. Hvordan er man stillet?
Erhvervsstyrelsen indskærper retnings- linjer for minkavleres slutafregning
Tilmeld dig at få sået Faunastriber nu
Vellykket Sensommeraften på Heden
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Få et godt råd fra en rådgiver