IT
Kære lodsejere
Er Baltic Pipe i almenvellets interesse?
Fredag den 6. april holdt repræsentanter for foreningerne møde med energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lillleholt.
En central del af mødet omhandlede ekspropriationens lovlighed. Netop det forhold har mange lodsejere har stillet spørgsmålstegn ved, da ledningen alene skal transportere gas gennem Danmark, og dermed ikke kommer forbrugerne herhjemme til gavn.
Vi forventer, at ministeren svarer på spørgsmålet inden for forholdsvis kort tid. Når der foreligger et svar, vil vi først og fremmest orientere jer lodsejere.
På baggrund af svaret vil vi også vurdere hvilke videre tiltag, der er nødvendige.
En fortsat dialog
Ministeren var meget lydhør over for de bekymringer og konkrete forbehold, som gruppen præsenterede. Herunder blev også de mere konkrete forhold som ledningsdybden og erstatningsspørgsmålet drøftet.
Der var bred enighed om, at der er behov for en fortsat dialog mellem foreningerne, ministeren og med Energinet.dk om Baltic Pipe. Det er aftalt, at der holdes endnu et møde. Den endelige dato er ikke fastsat.
Mødet med ministeren er omtalt i Effektivt Landbrug, og kan læses her.
På mødet deltog H.C. Gæmelke (Jysk Landbrug) Hans Damgaard (Kolding Herreds Landbrugsforening), Torben Poulsen (Centrovice) og Torben Hansen (Gefion).
Snarligt møde med Energinet.dk
Vi har desuden fået en positivt tilbagemelding fra Energinet.dk vedrørende et møde om vilkårene for gasledningen. Vi forventer, at mødetidspunktet snart fastsættes.
Desuden har Energinet.dk oplyst os om, at der medio april blive sent et brev ud til samtlige lodsejere. Vi har fået oplyst, at brevet blandt andet vil indeholde informationer om afvanding og drænforhold samt erstatning og information om servitutten.
Med venlig hilsen
Foreningerne
Klima- og Energiminister Lars Christian Lilleholt (V) havde fredag besøg af repræsentanter for de lodsejere, der kan blive berørt af Baltic Pipe-projektet. Fra venstre ses Hans Damgaard, Kolding Herreds Landbrugsforening, H. C. Gæmelke, Jysk Landbrug, Torben Poulsen, Centrovice og Torben Hansen, Gefion. Privatfoto.
Jysk Landboforening og Varde Kommune viser vejen for arealomlægning
Christian Wegener Bertelsen er ny direktør i Jysk IT
Turbulens på aktiemarkedet mens renterne falder
Politianmeldt for manglende jordprøver?
Biodiversitet, CAP-reform og megatrends: Årets aftenkongres kommer vidt omkring
Ny version af SAGRO Time: Nu bliver det endnu nemmere
Mulighed for at klage over gamle ejendomsvurderinger for årene 2013-2020
Mangler du arbejdskraft? Så ser her
Landmænd mister indflydelse på vandløb
Opfordring til at fokusere på markdriften og planlægning
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Få et godt råd fra en rådgiver