Biochar: Fra biogas til bedre jord

Biochar, eller biokul, er den masse, som er tilbage, efter den afgassede biomasse har været en tur gennem et pyrolyseanlæg, hvor de sidste gasser bliver udvundet. Det er stort set langsomt omsættelig karbon i pilleform, du står med på den anden side. Kul har mange gode egenskaber, blandt andet på grund af sin åbne struktur, og jorden er et godt sted at lagre karbon.

Biokul i jorden har nemlig enormt mange gavnlige effekter for både jord, planter og mikrolivet. Kullet holder på vandet i tørre tider, det har potentiale til at dræne bedre i de våde, det forhindrer udvaskning, og kul gør det lettere at transportere ilt ned i jorden. Så er der også jordstrukturen, som bliver løsere – og dermed giver rødderne bedre vækstbetingelser.

Ulemperne skal først og fremmest findes i, at det på nuværende tidspunkt er meget svært at få kullet langt ned i jorden med den teknologi, vi har til rådighed – selvom kullet også kan anvendes mere overfladisk. Nogle stemmer mener også, at pyrolyse i kæmpeskala er et blålys som klimaredning, mens andre igen bekymrer sig om mængden af biomasse, der skal igennem pyrolyseanlæggene. Eller måske manglerne på samme.

Endelig er det ekstremt vigtigt, at pyrolyseprocessen ikke danner tjærestoffer i det kul, som skal udbringes på markerne.
Der forskes, forsøges og findes løsninger på livet løs i disse år, og der er ingen tvivl om, at vi langt fra har hørt det sidste til biokul.