Politik & landboret
Trods såning af velsmagende urter som cikorie blandt efterafgrøderne fortrækker krondyrene lige nu majs, der kun stod tilbage som stubbe i flere områder.
Hvor store er skaderne?
Det er vanskeligt at opgøre skaderne i kroner og øre, for krondyrene æder lidt hist og her, både i de yderste rækker af majsen, men også i større områder i markerne. Tages majsmarker er i år dog blevet ramt betydeligt hårdere end tidligere, og han har fået totalskadet mindst 4 hektar majs. Skaderne i korn før modenhed skyldes primært, at dyrene lægger sig ned i afgrøden. Når kornet er modent, kan krondyr også æde aksene på kornet meget hurtigt.
Tage har sået bestøver-brak for at tilbyde krondyrene et attraktivt og varieret ”spisekammer”. Men på trods af dette er hans marker altså ramt hårdt i år.
Krondyr er meget tilpasningsdygtige, og det kan være svært at forudsige, hvilke afgrøder de foretrækker fremfor andre. Skræmmemidler har typisk en begrænset effekt, mens opsætning af strømhegn er en effektiv måde at ændre dyrenes adfærd.
De gode råd lyder blandt andet:
Tage mener, krondyrene er kommet for at blive, og at det nu handler om at finde en fælles løsning, som tilgodeser både krondyr, jægere, landmænd og den øvrige befolkning.
Natur- og vildtrådgiver Rasmus Filsø Løbner fra SAGRO fortalte om skadernes omfang, mulige afværgemidler, regulering og jagtens betydning for kronvildtets adfærd.
JYSK Landbrug og de øvrige foreninger bag SAGRO iværksætter i efteråret en undersøgelse blandt lodsejeren for at kortlægge skadernes omfang.
Grisekød sejles tværs over Atlanten
Friskgræsanalyser på NIR-scanneren i 2023
Varme og tørke er ikke græsvejr
Fremtidsfuldmagter
Spørgsmål og svar om InterCount
Ikke flere lån til betaling af moms og A-skat
Er du en af dem, der har opsat din folkepension?
SAGRO klar med konsumafgrøder i demoanlæg
Strammere krav for transport kan blive dyr
Banedanmark sætter hårdt mod hårdt
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Få et godt råd fra en rådgiver