Planteavl
Der skal flere pommes frites i år til at fylde en bakke på den lokale grillbar eller hjemme i ovnen.
Den tørre sommer kan nemlig i den grad mærkes på mængden af de kartofler, der i disse dage graves op og lægges i kartoffelkuler rundt om i landet – og ikke mindst i det midt- og vestjyske.
En af de helt store aftagere af kartofler er fødevareproducenten Flensted ved Ansager.
Her bliver de danske kartofler nemlig bearbejdet, så du kan finde dem i fryseren i din lokale Brugs.
Omkring 75.000 tons kartofler bruges her årligt.
– Og af dem er omkring 90 procent fra Danmark, fortæller råvarechef Jan Marx Rasmussen, Flensted.
Men i år skal du altså vænne dig til tanken om, at en 5 centimeter lang pommes frites i år, bliver 4,5 centimeter.
– Men der er det samme i posen i, lover han.
Vanding har reddet høsten
Når tørken ikke har været den helt store katastrofe, skyldes det, at mange af landmændene i det midt- og vestjyske, der leverer til Flensted, i forvejen har kunnet vande, og dermed har kunnet opretholde gode vækstbetingelser for kartoflerne.
– Men vi kan fra vores leverandører tydeligt se, at i de områder, hvor der eksempelvis er læhegn i nærheden, har der været kamp om vandet, og udbyttet er lige dér blevet væsentligt reduceret – nogle steder med op til 30 procent, siger Jan Marx Rasmussen. Også kvaliteten af kartoflerne har lidt under tørken på grund af vækstrevner og sygdomme som skurv. Også dét er med til at bringe antallet af brugbare kartofler ned.
Halvering af udbytte uden vand
Planterådgiver i rådgivningsvirksomheden SAGRO, der dækker en stor del af det område, hvor de fleste kartofler produceres, kan også nikke genkendende til, at udbytterne er lave.
– Heldigvis har de fleste landmænd, der kan vande, også fulgt vores råd om at gøre det, siger Birgitte A. B. Andersen.
Nogle af de steder, hvor der ikke har kunnet vandes, er endt med udbytter på omkring halvdelen af et normalt år, fortæller hun.
Til gengæld mener hun, at kvaliteten ser ud til at være høj, ud fra de kartofler der allerede er taget op.
Jan Marx Rasmussen, råvarechef, Flensted
Landmænd flytter instrumentbrættet ind på kontoret
Nye staldkrav kan være svære at overskue
Kirsten fik historisk kongelig anerkendelse for lang og tro tjeneste ved SAGRO
Årets vandløbsmøde er aflyst
Kompensationsordning forlænges
Kaffe og glade kunder
Tidlige regnskabstal offentliggøres fredag
Efter 25 år som landmand valgte Lars at sige stop
Mest at være positiv over på SAGROs økonomikonference
L&F kræver også stop for først-til-mølle-makværk
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Få et godt råd fra en rådgiver