Er du interesseret i en investor?

Tekst: Morten Dahl Thomsen, cheføkonom, mdt@sagro.dk . tlf. 96 29 68 50.

For investorer kan landbrug være et attraktivt alternativ til andre investeringsformer, særligt i det aktuelle marked med negative renter og et fornuftigt prisniveau for landbrugsejendomme.

Ejerformen i dansk landbrug har overvejende været kendetegnet ved, at den enkelte landmandsfamilie selv ejer sin landbrugsvirksomhed. 100 % selveje er fortsat det dominerende, men andre ejerformer med en bredere ejerkreds vinder frem i takt med at bedriftsstørrelsen vokser.

Landbrug har gode afkast

Og der er stigende interesse blandt investorer for at blive medejere i landbruget. Det skyldes dels, at landbruget har et godt ry, er et spændende erhverv og ikke mindst kan fremvise et godt afkast. Det gode afkast fremkommer på landbrug med god drift, og hvor landbrugsaktiver og gæld er passende i forhold til indtjeningsmuligheder.

Udviklingen går i retning af, at færre ejer deres gård personligt, primært fordi kravet til fremskaffelse af kapital er steget i takt med brugenes størrelse.

I andre dele af erhvervslivet er der mere tradition for en bredere ejerkreds, hvor investorer kan foretage en investering i virksomheden og dermed opnå afkast og indflydelse, der svarer til værdien af ejerandel eller den indskudte kapital. Fordelen ved en bredere ejerkreds er dels, at virksomheden tilføres inspiration når ejerkredsen får mere bredde, dels et større egenkapitalgrundlag at arbejde med.

Mange landbrug er velegnet til selskabsform og flere investorer i ejerkredsen.
Skal en landbrugsvirksomhed være tiltrækkende som et investeringsobjekt, i konkurrence med andre alternative investeringsmuligheder, skal følgende forhold være opfyldt:

• Virksomheden skal dokumentere eller sandsynliggøre en afkastningsevne, således investor kan vurdere, om afkastet fra investeringen er tilfredsstillende. Her taler vi om en afkastningsevne på min. 5-6 % på landbrug med husdyr og 2-3 % ved planteavlsbrug.
• Virksomheden skal have en størrelse, der muliggør en større investering. En balancesum på min. 30-40 mio. kr.
• Virksomhedens forretningsområde skal være overskueligt, så investor ved, hvad der investeres i.
• Virksomhedens risici skal være belyst.
• Der skal laves en fornuftig forretningsplan med langsigtet budgetmateriale, som viser muligheder for afkast og udbytte.

”Delt selveje”

Ved at være delvist finansieret fra en fremmed investor, vil landmanden skulle afgive en del af sin suverænitet, og det kan måske virke grænseoverskridende for nogle landmænd. Men vi oplever, at stadig flere landmænd gerne skifter ”selvejet” til fordel for et ”delt selveje”.

Der kan være åbenlyse fordele ved at være delvis investorfinansieret. Det er derfor en god idé at få mulighederne undersøgt i forbindelse med større udvidelsesinvesteringer eller køb af en større naboejendom.

Der er tit mulighed for at skrue et projekt sammen, som passer til investors ønske om risiko og aktiv deltagelse i virksomhedens ledelse. En helt passiv investering i jord, hvor arealet bortforpagtes til landmanden, giver et afkast op 2-3 % plus evt. værdistigning. Den mere risikofyldte investering i selve landbrugsdriften, f.eks. i bygninger og husdyrholdet, giver typisk et afkast på 5-6 %. Den direkte forrentning af den indskudte kapital er større, da der sker en gearing via realkredit-finansieringen.