Økonomi & strategi natur
Tekst: Morten Dahl Thomsen, cheføkonom, mdt@sagro.dk . tlf. 96 29 68 50.
For investorer kan landbrug være et attraktivt alternativ til andre investeringsformer, særligt i det aktuelle marked med negative renter og et fornuftigt prisniveau for landbrugsejendomme.
Ejerformen i dansk landbrug har overvejende været kendetegnet ved, at den enkelte landmandsfamilie selv ejer sin landbrugsvirksomhed. 100 % selveje er fortsat det dominerende, men andre ejerformer med en bredere ejerkreds vinder frem i takt med at bedriftsstørrelsen vokser.
Landbrug har gode afkast
Og der er stigende interesse blandt investorer for at blive medejere i landbruget. Det skyldes dels, at landbruget har et godt ry, er et spændende erhverv og ikke mindst kan fremvise et godt afkast. Det gode afkast fremkommer på landbrug med god drift, og hvor landbrugsaktiver og gæld er passende i forhold til indtjeningsmuligheder.
Udviklingen går i retning af, at færre ejer deres gård personligt, primært fordi kravet til fremskaffelse af kapital er steget i takt med brugenes størrelse.
I andre dele af erhvervslivet er der mere tradition for en bredere ejerkreds, hvor investorer kan foretage en investering i virksomheden og dermed opnå afkast og indflydelse, der svarer til værdien af ejerandel eller den indskudte kapital. Fordelen ved en bredere ejerkreds er dels, at virksomheden tilføres inspiration når ejerkredsen får mere bredde, dels et større egenkapitalgrundlag at arbejde med.
Mange landbrug er velegnet til selskabsform og flere investorer i ejerkredsen.
Skal en landbrugsvirksomhed være tiltrækkende som et investeringsobjekt, i konkurrence med andre alternative investeringsmuligheder, skal følgende forhold være opfyldt:
”Delt selveje”
Ved at være delvist finansieret fra en fremmed investor, vil landmanden skulle afgive en del af sin suverænitet, og det kan måske virke grænseoverskridende for nogle landmænd. Men vi oplever, at stadig flere landmænd gerne skifter ”selvejet” til fordel for et ”delt selveje”.
Der kan være åbenlyse fordele ved at være delvis investorfinansieret. Det er derfor en god idé at få mulighederne undersøgt i forbindelse med større udvidelsesinvesteringer eller køb af en større naboejendom.
Der er tit mulighed for at skrue et projekt sammen, som passer til investors ønske om risiko og aktiv deltagelse i virksomhedens ledelse. En helt passiv investering i jord, hvor arealet bortforpagtes til landmanden, giver et afkast op 2-3 % plus evt. værdistigning. Den mere risikofyldte investering i selve landbrugsdriften, f.eks. i bygninger og husdyrholdet, giver typisk et afkast på 5-6 %. Den direkte forrentning af den indskudte kapital er større, da der sker en gearing via realkredit-finansieringen.
Potentielle investorer findes typisk via personlige kontakter, men SAGRO har med tiden fået forbindelse til en del mulige investorer. Kontakten er opbygget via netværk, annoncering samt seminarer, vi afholder for investorer omkring investeringsmuligheder i landbruget. Kredsen af investorer er bred. Det er ofte personer med en karriere som ejerleder i virksomheder, der nu søger investeringsmuligheder inden for landbrugets primærproduktion.
Spis elefanten én bid ad gangen
Biogas kan være den bedste vej til CO2e-reduktioner
Noget at være stolte over
Helt sikkert en god aften
“Jeg har endnu til gode at få tændt fjernsynet, selv om det vist nok er sat til. Men sådan er livet som selvstændig”
Sådan bør du forholde dig, hvis du har investeret i kryptovaluta
Generationsskifte i Jysk IT
Bevar roen og tænk langsigtet i turbulente tider
Ø90 Online og SAGRO Summax er ikke tilgængelige fra 17. – 22. september
Finansier et godt projekt
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Få et godt råd fra en rådgiver