Kvæg
Lyt til hele Bjørgs indlæg i denne uge af Fredagstelefonen.
Det lune forårsvejr har sat gang i væksten, og rundt omkring spirer græsmarkerne til glæde for både kvæg og kvægbrugere. Hos SAGRO er rådgiverne klar til at hjælpe med alt fra foderkvalitet til klima og smittebeskyttelse.
Ifølge kvægrådgiver Bjørg Andersen er det nu, man bør begynde at forberede sig på første slæt.
“Vi kan virkelig se, hvordan græsset gror derude – det er skønt. Og i den forbindelse vil jeg gerne slå et slag for vores NIR-scanner,” siger hun.
Scanneren, som bruges til analyse af frisk græs, har netop fået en opdatering og er klar til sæsonen.
“Det er et super redskab til at hjælpe os med at finde det helt rigtige tidspunkt for at tage første slæt. Hvis du går med tanker om foderanalyser, så tag fat i os – så kører vi prøverne gennem NIR’en og får en god snak om kvalitetsmål og forventninger.”
Med forårets regnskaber begynder også indtastningen til klimatjek for kvægbedrifterne. Bjørg Andersen opfordrer til at komme i gang i god tid.
“Vi begynder stille og roligt at få de færdige regnskaber ind, og så snart vi har dem, kan vi gå i gang med klimadelen. Deadline er 30. juni, så det er en fordel at starte nu, så vi undgår flaskehalse senere,” lyder det.
Klimatjekket kan blandt andet bruges til at identificere forbedringsområder og få dokumentation på klimaindsatsen på bedriften.
Et andet vigtigt emne i denne tid er smittebeskyttelse – især med ferieperioden lige rundt om hjørnet.
“Vi nærmer os en periode, hvor flere medarbejdere rejser hjem på ferie. Har man udenlandske ansatte, som rejser til lande med mund- og klovsyge, så er det vigtigt at tage snakken om, hvordan man håndterer det, når de vender tilbage,” siger Bjørg.
Hun foreslår, at man allerede nu overvejer mulige forholdsregler, som for eksempel karantæne eller særlig opmærksomhed i dagene efter hjemkomst.
“Det handler om at passe på sin ejendom og på sig selv – og det ville være forfærdeligt, hvis sådan en sygdom skulle finde vej ind i besætningen,” advarer hun.
SAGRO tilbyder netværksgrupper for minkavlere og ægtefæller
Nye oplysninger til momsangivelsen
Pension efter 36 år som landmænds orakel
Innovationsdag med dialog og overraskelser
Mangler du et ADR-bevis? – Transport af farlig gods
Genvalg til Lone Andersen
Guld kan købes for dyrt
Er der brug for opformeringsbesætninger?
Jordprøver kan være dyre at glemme
SAGRO lancerer indtjeningsbarometer
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Få et godt råd fra en rådgiver