Halsbånd sladrer (også) om din foderblanding

Hvis du i besætningen har halsbånd på køerne for at følge drøvtygning og ædetid, kan du passende læse med her. For halsbåndet sladrer ikke kun om mælkefeber og begyndende sygdom generelt.

– Halsbåndet kan også sladre om ændringer i foderblandingen, siger Mads Nielsen, der er rådgiver for Kvæg i SAGRO .

Hvis en blanding f.eks. ikke er snittet fint nok, er det muligt for køerne at sortere i foderet. Og det kan ses i dataene. Mest tydeligt kan det ses hos køerne nederst i hierarkiet.

– Det er oftest de svage køer, som lider under det. De stærkere vil typisk komme til foderbordet først, hvor de æder de bedste dele af foderet, og så er der kun de triste rester tilbage til de svagere køer. Det kan ses i disse køers data for drøvtygning og ædetid, siger Mads Nielsen.

Fokus på goldkøer

Det er særligt goldkøer, som Mads Nielsen har fokus på med disse halsbånd. Selvfølgelig af oplagte årsager, da goldkøer er en særligt udsat gruppe, som er i risikogruppe for senere f.eks. at få børbetændelse, ketose og løbedrejning.

Læg dertil tilfælde af mælkefeber, som nogle gange er forløberen for ovennævnte sygdomme. Man taler ofte om de kliniske tilfælde, hvor det symptomerne er tydelige. Der findes også subkliniske, hvor det måske ikke er så udtalt med lavt calciumindhold i blodet.

– Men det vil ofte kunne ses på deres data fra halsbåndet, fordi man også ser nedsat ædelyst ved de subkliniske tilfælde, siger Mads Nielsen.

Mads Nielsen påpeger, at alle data selvfølgelig kan være forbundet med fejl. Det er derfor særdeles vigtigt, at halsbåndet sidder ordentlig.

Hvis det sidder for løst, som det er på billedet øverst, opfanges lyd og bevægelse ikke korrekt.

– Dette er endnu en god grund til jævnligt at gå halsbåndene igennem, siger han.

Mads Nielsen taler tirsdag på Kvægkongres 2022, hvor han kommer med gode råd til, hvordan man kan analysere disse data fra køernes halsbånd.