Kvæg
Hos kvægafdelingen i SAGRO er der travlt med både digitale værktøjer og græsblandinger. I ugens afsnit af Fredagstelefonen, samler Bjørg Andersen, kvægrådgiver hos SAGRO, op på de aktuelle emner og giver mælkeproducenterne et par nyttige indsigter.
I en tid, hvor teknologiske fremskridt fylder mere og mere, har SAGRO fokus på at hjælpe mælkeproducenter med at optimere brugen af digitale værktøjer.
– Vi bruger rigtig meget tid på digitalisering, og der er mange digitale værktøjer, som vores kunder allerede bruger, siger Bjørg Andersen og fortsætter:
– Det er en kæmpe hjælp i hverdagen, og vi er meget opmærksomme på, at hver gård har specifikke behov. Derfor tilbyder vi sparring og rådgivning om, hvordan man kan optimere disse værktøjer, så de passer til de individuelle behov i det daglige arbejde. Vi er godt rustede til at yde sparring på de fleste af værktøjerne.
Derfor opfordrer hun mælkeproducenterne til at tage kontakt, hvis de har behov for at få gennemgået deres digitale værktøjer eller få optimeret deres brug af disse.
Tid til at overveje græsblandingerne
Samtidig med den digitale udvikling er foråret på vej, og det betyder, at mange landmænd begynder at tænke på græsmarkerne. Bjørg understreger vigtigheden af at overveje, om de græsblandinger, man plejer at bruge, stadig er de bedste valg, eller om det er tid til at skifte.
– Som med avl, hvor man nogle gange skal overveje at bruge en ny tyr, gælder det også græsblandinger. Man kan risikere at køre fast i de samme blandinger, man altid har brugt, og det kan være en god idé at få taget en snak med sin planteavlsrådgiver eller kvægrådgiver om behovene, siger hun.
Bjørg fremhæver, at der er mange faktorer, der spiller ind i valget af græsblandinger – eksempelvis behovet for protein, struktur eller bæreevne, hvis man også afgræsser. Derfor er det vigtigt at tage sig tid til at evaluere, om ens nuværende blanding stadig lever op til ens behov.
– Det er altid en god idé at kigge på, om ens græsblandinger kan optimeres. Der er mange muligheder, og vi står altid klar til at hjælpe med sparring og rådgivning, afslutter Bjørg.
Lyt også til opdateringer fra både plante- og griserådgivningen i
SAGROs Fredagstelefonen, som du kan finde her.
Reducerer du din minkproduktion?
Stigende interesse for professionel ledelse
Har du erfaring med pakning af jord?
Gratis bedriftsbesøg med fokus på præcisionsjordbrug
Snegle er mega ØV – men vi bliver klogere
CO2-afgift: Skal du sprinte 100 meter? Så lad os lige save et af dine ben af først
Pas på hvis majsen lugter af acetone
Følelserne er stærke når livsværket skal sælges
Høringssvar: Læg kabler i jorden
SAGROs ÅRSKAVALKADE 2023
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Få et godt råd fra en rådgiver