Politik & landboret
Tekst: Lilli Snekmose, redaktør
Afstanden fra den almindelige landmand til Landbrug & Fødevarers formand, Martin Merrild, opleves pludselig som meget kort, når formanden – som i dag, onsdag, i Lustrup ved Ribe – sætter sig midt på gulvet i værkstedshallen og snakker med de fremmødte landmænd.
32 medlemmer af Sydvestjysk Landboforening var kørt til Lustrup for at få den direkte dialog med formanden. Arrangementet foregik hos den nyvalgte formand for Sydvestjysk Landboforening, Niels Laursen.
På grund af mange spørgsmål og en stor diskussionslyst blev det til en snak om frihandel, amerikansk protektionisme og danske landmænds muligheder på markederne.
På den hjemlige front var der stærk utilfredshed med detailhandlens kortslutning af markedet – for eksempel COOPs fravalg af buræg. Forbrugerne skal have lov at bestemme selv, var der enighed om.
Omvendt skal danske landmænd afstå fra at fremstå reaktionære, når andelsselskaberne vil producere mælk fra køer, der ikke har fået genmodificeret foder, eller svinekød fra svin, der aldrig har fået antibiotika, sagde Martin Merrild.
– Den slags vil der komme masser af, og vi kan lige så godt spille med, hvis der er forbrugere, der er villige til at betale en ekstra pris for et specialprodukt.
En del indlæg fra landmændene på mødet handlede om kritik af andelsselskaberne, men det vandt ikke genklang hos Martin Merrild.
– I udlandet findes der så mange små og svage fødevarevirksomheder, som detailkæderne koster rundt med på en måde, som vi slet ikke ser i Danmark. Det skal I ikke ønske jer, slog Martin Merrild fast.
Deltagerne kom fra hele Sydvestjysk Landboforenings område.
Niels Laursen, formand for Sydvestjysk Landboforening, bød lunt og muntert Martin Merrild velkommen.
Se hvilken succes, kartoffelindustrien som andelsselskab i Danmark har opnået, sagde Martin Merrild og sammenlignede med den mangel på indflydelse, sukkerroedyrkerne oplever, efter at sukkerfabrikkerne kom på tyske hænder.
Vårhvede og lupiner i samme mark gav fremragende kraftfoder
Majsen har sukket efter vand
Kvæg: Overvej din strategi, inden du blindt nedbringer gælden
Nye transportkurser i maj måned
Viden om ulvens stressfaktor mangler
Midler og sorter kombineres på kryds og tværs i forsøgsmarken
Arne-pension – er det noget for dig?
Kampen om vandet er kampen om landet
GRIS: Hvad betyder Den grønne trepart for SAGROs faggrene?
Plant striber af træer på dine marker – det betaler sig
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Få et godt råd fra en rådgiver