Politik & landboret
På det konstituerende bestyrelsesmøde pegede bestyrelsen på Leif Hølledig Nørgaard som ny formand for
Herning-Ikast Landboforening
.
Kort efter mødet blev han bedt om at fremhæve emner, som kommer til at kendetegne ham som foreningens formand.
– For det første skal vi tættere på det omkringliggende erhvervsliv. Og det betyder, at vi kommer til at træde ind i Herning og Ikast-Brande Erhvervsråd. Her skal vi bl.a. have fokus på energiproduktion i forskellige former, siger Leif Hølledig Nørgaard.
For det andet vil man optrappe samarbejdet med Agroskolen, som i 2018 fusionerede med Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier. Sidste år besluttede man, at Agroskolen skal have helt nye rammer, og det bliver dermed første gang siden 1986, at en dansk landbrugsskole bygger nyt hovedkvarter. Det kommer rent fysisk til at ligge i Herningsholms campusområde, blot et stenkast fra andre unge på erhvervsskolens flere end 35 ungdoms- og erhvervsuddannelser. I den forbindelse er ansat en medarbejder, som skal være med til at bygge bro mellem landbruget, landbrugsskolen og de omkringliggende folkeskoler.
– Vi skal ud til de unge på både folkeskoler og erhvervsuddannelserne, så eleverne får et bedre kendskab til vores erhverv, og at søgningen til landbrugsskolen fortsat vokser. Det skal italesættes som en succeshistorie, at vi i samarbejde bygger den skole, som virkelig kan være med til at understøtte vores erhverv, siger han.
For det tredje fremhæver han, at alle i bestyrelsen skal have lov til at arbejde med deres egne mærkesager.
– Husk, at der bl.a. er tre nyvalgte. De kommer med en masse energi og gode idéer. De skal have plads og lov til kæmpe for de emner, de brænder for. Det er bl.a. samarbejdet med landbrugsskolen, som fylder noget, og det er utroligt glædeligt, siger han.
Leif Hølledig Nørgaard driver en gård sammen med sin søn, Niels, med i alt 1.250 søer ved Sinding, som ligger ca. 15 km nordvest for Herning. Dertil har de 300 ha agerjord hvoraf cirka 100 ha er med industrikartofler.
For ikke så længe siden lavede de et generationsskifte, så firmaet blev omdannet til et I/S med delt ejerskab. Med generationsskiftet bliver Niels femte generation på gården. Leif Hølledig Nørgaard er 59 år.
Sørg for at få gennemført generationsskifte inden 1. juli
Afgift nedsættes fra 15% til 10%
Det er atter tid til årets kartoffeldag
Har du ansatte fra Ukraine? Sådan kan du forholde dig til situationen som leder
En miljøvurdering gør dig klog
Økologerne i L&F holder årsmøde i Skjern Enge
Vi hjælper også med ro i stuehuset
ERFA-gruppe om indsatser for øget biodiversitet på bedriften
Husk deadline d. 1. juli for indskud på ophørspension
Stormøde med stor interesse
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Få et godt råd fra en rådgiver