contact Kontakt
Ny HR-chef har både bløde og forretningsmæssige erfaringer

Kontakt os

Kontakt os

IT

March 18, 2024

Ny HR-chef har både bløde og forretningsmæssige erfaringer

Den 1. april tiltræder 35-årige Britta Bendix som ny HR-chef hos landbrugsrådgivningsvirksomheden SAGRO. Britta Bendix er opvokset på en gård i Bryndum, Esbjerg N, og bor i dag på en landejendom i Oksbøl med 17 hektar, hvor jorden primært bruges til naturoprettelse og skov.

Hun kommer med en bred erfaring – seneste som selvstændig konsulent siden hun i 2022 valgte at opsige sin stilling som direktør hos FGU Vest.

– Det har været vigtigt for mig at finde en arbejdsplads, der ser det hele menneske, og i ansættelsesforløbet er jeg blevet bekræftet i, at denne værdi er vigtig  hos SAGRO, siger hun.

– Som medarbejder kan man ikke lægge sit privatliv på hylden, når man træder ind på arbejdspladsen. Erfaringer i mit eget arbejdsliv har vist mig, hvor vigtigt det er, siger hun.

Hos SAGRO ser man frem til at få besat den vigtige HR-post, for selvom den øvrige HR-afdeling har holdt hjulene kørende siden Camilla Holse valgte at søge nye udfordringer, er det vigtigt med en tydelig og fremtrædende HR-chef.

–  Britta bringer sin erfaring og forståelse for menneskelige ressourcer til bordet. Hendes indsigt i samt hendes evne til at skabe forbindelse mellem medarbejdernes behov og virksomhedens mål vil være afgørende for SAGRO’s fortsatte vækst og succes, siger Torben Jensen, der er adm. direktør hos SAGRO og fortsætter:

– Jeg ser frem til samarbejdet og jeg er sikker på, at med hende ved roret er SAGRO godt rustet til at møde fremtidens arbejdsmarked og realisere sit fulde potentiale.

Selvom Britta Bendix først officielt indtræder i stillingen som HR-chef d. 1. april, vil medarbejderne allerede få sat ansigt på hende torsdag d. 21. marts, når hun sammen med Torben Jensen besøger alle fire SAGRO-huse til de kvartalsmæssige husmøder.

FAKTA

  • Britta Bendix er 35 år og bor med sin mand, Jeppe, på en landejendom ved Oksbøl. Sammen har de børnene Karl på ni, Liv på syv og Thor på fire år.
  • Britta har læst en femårig økonomiuddannelse på universitet og blev i 2012 ansat som udviklingskonsulent på Erhvervsakademi Sydvest i Esbjerg.
  • Da hun fik sit første barn i 2014, valgte hun at arbejde på deltid.
  • I 2018 blev hun valgt ind i byrådet i Esbjerg, da familien på daværende tidspunkt boede i Hjerting.
  • I 2019 kom hun i bestyrelsen for Norlys, hvor hun sad indtil udgangen af 2021.
  • I 2021 blev hun ansat som direktør hos FGU Vest.

Del opslaget:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få de seneste opdateringer, brancheindsigter og eksklusivt indhold leveret direkte til din indbakke.

Tilmeld
Samarbejdspartnere

Vi er stolte af vores samarbejder

Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google