Politik & landboret
“Den her dag glæder vi os virkelig meget til.”
Sådan lyder ordene fra formand i Holstebro Struer Landboforening, Kristian Gade. Årsagen er, at foreningen har etableret Landbrugets Oplevelsesplads, som ligger tæt ved Måbjerg Kirke i Holstebro, og pladsen indvies onsdag d. 11. maj kl. 9:00.
På Landbrugets Oplevelsesplads vil man kunne komme helt tæt på kalve, grise, geder og lam, og det vil være muligt at se, hvordan man sætter kartofler og sår korn. Der vil også være et mindre “halmhus”, hvor børnene kan tumle.
Pladsen skal fungere som en oplevelsesplads for mindre børn, som er nysgerrige efter at vide, hvor maden kommer fra.
For blot én generation siden havde næsten alle danskere en familiær relation til landbruget, men sådan er det ikke mere.
– Dengang kom folk fra byen og besøgte landbruget. Nu skal landbruget komme til byen for at få dialogen i gang, og det er det, vi gør med Landbrugets Oplevelsesplads. Derfor håber vi på at se så mange børn i alle aldre som muligt, siger Kristian Gade.
Fremover vil pladsen være bemandet hver tirsdag kl. 9.00- 11.00 i resten af maj og juni måned – og senere igen i august og en del af september. Her vil pensionerede landmænd fortælle om landbruget, så alle kan blive klogere på, hvor maden kommer fra.
Fordi det er åbningsdagen for pladsen, vil man som en ekstra ting kunne se, hvordan man satte kartofler i 1800-tallet med hjælp fra heste.
Der vil der blive serveret pølser og saftevand til de fremmødte.
Få målt stalden op og gør dig klar til fremtiden
Det årlige miljøtilsyn er på trapperne – er du klar til det?
Følelserne er stærke når livsværket skal sælges
Fra Skagen til Hamborg: Faunastriberne sætter ny rekord
Stands spredning af giftig brandbæger
Millioner på vej til gavn for Vadehavet
Jeg er taknemmelig for at det lod sig gøre
Varmt vejr øger risiko for brand under høsten
En win win win for kommune, landbrug og borgere
Har du råd til at snyde dig selv?
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Få et godt råd fra en rådgiver