Planteavl
– Det er efterhånden slet ikke usædvanligt med konventionelle priser for de økologiske afgrøder, siger økonomirådgiver, Keld Dieckmann, SAGRO. Han udarbejder månedligt det såkaldte indtjeningsbarometer for Økologirådgivning Danmark, som illustrerer udviklingen i priser og udbytte.
De massive prisfald har store konsekvenser for indtjeningen for de rene planteavlsbedrifter, hvor de svageste kan være truet på livet på grund af manglende likviditet. Men også bedrifter med fornuftige resultater er under pres, da produktionsprisen per hektokilo økologisk korn er 30 kroner højere end afregningsprisen.
Alt efter den økologiske planteavlers købmandskab og afgrødevalg, kan der i visse tilfælde opnås højere priser. Det betyder dog, at forskellen mellem højeste og laveste priser er historisk store.
– Forskellen på udbytterne i marken er også meget markant, og vi oplever forskellen fra 16-17 tdr. per hektar og op til andre, der kan dyrke 80, siger Keld Dieckmann.
Han mener, at der er en række vfaktorer, som de økologiske planteavlere bør have fokus på.
Desuden tilføjer direktør i Økologirådgivning Danmark, Erik Andersen, at det er en god ide at se godt på sædskiftet og vælge den rigtige afgrødesammensætning.
Netop nu, hvor der lægges markplaner, er der en mulighed for at sadle om og tage alle faktorer med i ligningen. Herunder skal man ifølge Keld Dieckmann passe på med lemming-effekten, hvor alt for mange kaster sig over samme afgrøde. Det større udbud vil ved næste høst så sænke prisen.
Erik Andersen anbefaler, at de økologiske planteavlere sørger for at indhente pris, før de sår, så de ved, hvad de går ind til.
SAGROS åbningstider omkring Kr. Himmelfartsdag
Stort prisfald på miljøgodkendelser
Vigtigt at holde hus med kvælstof
Opfordring og gode råd: Bliv set i mørket
Jubilar: Efter 25 år er jeg stadig en grønskolling
Vandløb var på dagsordenen
Fravænning og opstaldning i ko-kalv-systemer
Godt i gang
En kalveeksport i forandring kan give muligheder og udfordringer
Hjælp med at højne arbejdssikkerheden
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Få et godt råd fra en rådgiver