Pas dine dræn – så passer de på dig

Ude af øje, ude af sind. Det er en devise, nogle landmænd har, når det kommer til deres dræn – men det kan være en meget dyr tilgang. Velfungerende dræn er nemlig en forudsætning for sorte tal på bundlinjen for rigtig mange landmænd. Det fortæller planterådgiver og drænekspert i SAGRO, Per Skodborg Nielsen.

”Omtrent halvdelen af dansk landbrugsjord er drænet, og mens det for nogle jorde simpelthen er en forudsætning for overhovedet at kunne dyrke i dem, er det for andre en genvej til større udbytter og lettere drift,” siger Per Skodborg Nielsen og fortsætter:

”Betydningen af velfungerende dræn kan simpelthen ikke understreges nok. Det har en enorm betydning for plantevæksten, og du får langt bedre muligheder for at styre markdriften med dræn – hvilket typisk også giver en længere vækstsæson.”

Jordpriserne fjerner den sidste tvivl

Eksisterende dræn kræver løbende tjek, vedligeholdelse og en spuling fra tid til anden. Drænbrønde skal også tjekkes, og sandfang skal tømmes, og der er i det hele taget en del arbejde forbundet med dræning. Med en anlægspris på 20-30.000 kroner per hektar – eller mere – er det bestemt heller ikke en gratis omgang at etablere nye dræn i marken.

Alligevel er det tiden og pengene værd, understreger Per Skodborg Nielsen.

”Tilbagebetalingstiden er forholdsvis kort, når det kommer til dræn, for det giver en udbyttegevinst på 10-15 procent i de fleste marker. I marker, hvor der er større problemer med vand, er det langt højere, og med jordpriser til mere end 200.000 kroner per hektar er et halvt udbytte ikke meget ved,” forklarer han.

Dårlige dræn har det med at vise sig

Dårlig dræning går ikke stille med dørene, og især i de her år, hvor vandet i perioder vælter ned, er det tydeligt at se, når rørene under jorden ikke rækker. Drænproblemer viser sig typisk som våde, ufarbare områder – og i værste fald små søer på markfladen. Signaler, du ikke bør overse, for de kræver som regel handling i form af spuling, reparation eller ny dræning.

Har du et vådt område, bør du med andre ord tjekke efter, insisterer Per Skodborg Nielsen.

”Er du heldig, kan du måske nøjes med at spule drænene, men mange slipper ikke for at må i jorden. Dræn holder ikke evigt, og de kan sagtens være kollapset af alderdom eller under vægten af dine maskiner. Gamle dræn er jo ikke skabt til den vægt, vi kører med i dag,” fortæller han og tilføjer:

”Søer i marken kan naturligvis også skyldes, at hovedledningen – og ikke blot dine dræn – er stoppet. Endelig er der spørgsmålet om kapacitet. Gamle dræn er ikke konstrueret til de vandmængder, vi får i disse år.”

Det kan du selv gøre

Det vigtigste, du selv kan gøre i forhold til dine dræn, er at få dannet dig et overblik over dem. Det kræver et godt drænkort, og det er desværre ofte noget, som går tabt i dødsboer og overdragelser, fortæller Per Skodborg Nielsen.

”Er drænene i sin tid lagt af Hedeselskabet, er de til at skaffe igen,” tilføjer han.

”Men ellers gælder det om at tjekke tilstanden – og så være klar til at sætte ind efter høst. Der er jorden oftest tør og optimal at arbejde med. Det kan heller ikke understreges nok, at du bør alliere dig med en dygtig og erfaren entreprenør, der kan afstemme dine dræn i forhold til din jordtype og dine faktiske behov,” slutter Per Skodborg Nielsen.