Rådgiver om droner: Få styr på tidsler og gråbynker og spar på kemien

Droner i landbruget har mange anvendelsesmuligheder. Udover forsøgsflyvning, hvor det ofte er biomassen mellem forskellige forsøgsparceller, der er interessant, er det helt store potentiale ukrudtsgenkendelse med henblik på at lave spotsprøjtning mod rodukrudt og spildkartofler.

Det mest optimale flyvetidspunkt til flerårigt ukrudt er før høst i juli og august. Når kornet modner af og skifter farve, bliver de grønne kvik- og tidselplanter meget synlige, og så er det nemt at lave spotsprøjtningskort. Billederne kan desuden bruges på andre tidspunkter, da rodukrudtet ofte står i afgrænsede kolonier. En alternativ anvendelse kan være med glyphosat i stubben efter høst eller en forårsbehandling med MCPA i korn, før fanebladet er fuldt udviklet (stadie 39).

På kartoffelejendomme begynder tidsler, gråbynker og spildkartofler at blive et problem. Særligt hvor man satser på maltbyg samtidig med brug af miljøgræs som efterafgrøder, hvor nedvisning efter den 20. oktober giver en dårlig effekt på det flerårige ukrudt.

At droppe maltbygpræmien på 30-40 kroner pr. hkg og skifte til olieræddiker som efterafgrøder for at kunne sprøjte med glyphosat før høst er ikke en løsning, som ret mange foretrækker.

Her kunne det være relevant med en behandling efter høst i græsefterafgrøden. Her vil der ofte være fin tilvækst og god effekt på tidsler, gråbynker og spildkartofler. Det behandlede areal trækkes fra de indberettede efterafgrøder, så der ikke er risiko for underkendelse, fordi pletter er sprøjtet væk.

Udover bekæmpelse af rodukrudt med glyphosat eksperimenteres der også med dronebilleder til kortlægning af skræpper i græsmarker, hanespore i majs og italiensk rajgræs i hvede. Her vil det ofte være de lidt dyrere selektive midler, der kan målrettes, hvor der er problemer, så der opnås en besparelse af kemi. I nogle tilfælde op til 60-95 % samtidig med en effektiv bekæmpelse.