contact Kontakt
Rigtige mænd er landmænd – også i fremtiden!

Kontakt os

Kontakt os

Miljø & natur

November 18, 2021

Rigtige mænd er landmænd – også i fremtiden!

Herning LandboUngdom og Herning-Ikast Landboforening afholdte mandag den 15. november et medlemsarrangement, hvor landmænd – både unge og ældre – kunne få faglige input om fremtidens landbrug og ikke mindst et humoristisk foredrag på én og samme aften.

Aftenen var naturligvis også en perfekt anledning til at mødes med kollegerne, og det hele foregik i hyggelige rammer på Agroskolen i Herning.

Traditionen tro langede LandboUngdom grillpølser samt øl og vand over disken inden programmet gik i gang.

Første indlæg var fra Jacob Sig Hansen, bestyrelsesmedlem i Herning-Ikast Landboforening. Jacob fortalte om sit liv som landmand i selskabskonstruktion med sin far, og bestyrelsesmedlem i Herning-Ikast Landboforening – og om hvordan landbrugsproduktionen og foreningsarbejdet går hånd i hånd i hans hverdag. Særligt politisk indflydelse, netværk og sparring fremhævede Jakob, som vigtige årsager til at arbejde i landboforeningens bestyrelse.

Næste indlæg var fra virksomhedsrådgiver Christian Primdahl fra SAGRO, som blandt andet gav gode råd til både unge og ældre landmænd om etablering og generationsskifte. Opfordringen var at udarbejde ”Entry”-strategi blandt de unge og ”Exit”-strategi blandt de etablerede i god tid.

– Måske skal viden og kompetencer også generationsskiftes i fremtiden, hvor strukturudviklingen fortsat peger på stadigt større produktionsenheder eller ”small scale” nicher, sagde han

Særligt til de unge havde han tre vigtige råd at gå efter: Uddannelse, erfaring og opsparing.

En rigtig mand
Aftenens hovednavn var Lindy Aldahl – kendt fra TV-serien ”Rigtige Mænd”.

I foredraget ”Før og Efter Rigtige Mænd” fortalte Lindy om sin livsstilsændring og sjove anekdoter fra programserien ”Rigtige Mænd”, der handlede om at få Lindy og fire andre jyske håndværkere i form til at gennemføre en off-road triatlon.

Efter mødet kunne Thomas Jensen, formand for Herning Landboungdom, konstatere:

– Det har været fedt at etablere dette samarbejde mellem vore to foreninger; Herning Landboungdom og Herning-Ikast Landboforening. Vi har haft en superspændende og hyggelig aften og forhåbentlig kan vi gentage succes’en til gavn for medlemmerne i begge foreninger.

Del opslaget:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få de seneste opdateringer, brancheindsigter og eksklusivt indhold leveret direkte til din indbakke.

Tilmeld
Samarbejdspartnere

Vi er stolte af vores samarbejder

Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google