Politik & landboret
For familien Moesgaard er ulven blevet en del af hverdagen. Det store rovdyr viser sig næsten dagligt, og børnene får ikke længere lov til at være alene i haven.
– Rekorden er ni besøg på et døgn. Det giver selvfølgelig en bekymring, og derfor stiller vi også gerne op som værter en dag som i dag, siger Sune Moesgaard.
En række politikere var til stede til “ulvemøde” hos Sune Moesgaard, der er lodsejer mellem Vorbasse og Hovborg, for at høre nærmere om problematikken. Her i blandt Miljøministeren Magnus Heunicke, der fik lidt ekstra med hjem på sin dagsorden.
– Spørgsmålet er, om det giver mening at arbejde med ulvezoner. Om de skal udvides, eller skal man overveje at sige, at alle de steder, hvor ulven kan komme, skal der være ret til at få støtte til ulvesikrede hegn for at beskytte de bestande, der vil være i risiko? Det er noget af det, som jeg nu vil drøfte med folk i København, sagde Magnus Heunicke efter sit besøg.
Ulvezonen i Midtjylland er 570 kvadratkilometer stor og går fra Silkeborg vestpå til Herning, mod syd til Brande, mod øst til Nr. Snede og derfra tilbage til Silkeborg.
Længere sydpå modtager de erstatning, hvis ulven angriber husdyrene, men de må se langt efter tilskud til opførelse af ulvehegn.
Fra SAGRO var natur- og vildtrådgiver Rasmus Filsø Løbner med til at svare på spørgsmål.
Udover Miljøminister Magnus Heunicke (S) deltog også de lokale folketingsmedlemmer Anni Matthiesen (V) og Kris Jensen Skriver (S). Førstnævnte stod bag invitationen af ministeren, og Anni Matthiesen håber at få ændret reglerne for de såkaldte ulvezoner.
Fra Europa-Parlamentet deltog Asger Christensen(V) og Erik Poulsen(V).
Grin Bare – stalden er betalt
Undgå arbejdsulykker – og skab en attraktiv arbejdsplads
Følg udviklingen i ensilagekvaliteten i SAGRO
SAGROs etableringsaften bød på masser af faglige input og erfaringsudvekslinger
Klimamål er kæmpe udfordring
Varmt vejr øger risiko for brand under høsten
Gode råd til øko-afgrødevalg for 2023
Jysk Landbrugs formand er nu byrådsmedlem i Billund
Der er skred i udbetalingerne til det tidligere minkerhverv
Esben Lunde anbefaler naturpark fremfor nationalpark i Skjern
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Få et godt råd fra en rådgiver