contact Kontakt
Stor interesse for etablering af selskaber i landbruget

Kontakt os

Kontakt os

Økonomi & strategi natur

February 10, 2022

Stor interesse for etablering af selskaber i landbruget

Dansk landbrug gennemgår i øjeblikket en voldsom udvikling, som man næppe har set magen. Krav til efterafgrøder, CO2 reduktion, forventninger om højere dyrevelfærd – blot for at nævne et par stykker.

Men også på opbygningen af virksomheden, oplever man i øjeblikket en tendens, man ikke tidligere har set. Det oplyser rådgivningsvirksomheden SAGRO.

– En landmand er ikke ”bare” en landmand længere. Bedrifterne bliver større og større, og det sætter store krav til ejeren og ledelsen. Som landmand er man i dag nødt til at agere som en professionel virksomhedsleder, siger Niels Peder Søgaard, der er selskabs- og skattespecialist hos SAGRO.

Tradionelt har de fleste landmænd ejet deres virksomheder personligt. Men som landbruget ser ud i dag, er det stort set umuligt for en ung landmand at købe et landbrug på egen hånd, da dette ofte kræver et lån på 20 – 50 mio. kroner, hvor bankerne kræver et minimum indskud på 20 pct.

– Hvis man derimod køber sig ind i et selskab, kan den unge landmand måske nøjes med at skulle låne 2 – 5 mio. kr. Derfor oplever vi i øjeblikket en stor interesse for at få omdannet personligt ejede virksomheder og IS´er til selskabsform, siger han.

Sammen med resten af SAGROs selskabsteam rådgiver han om stort set alt inden for skat og skattesager, selskaber og virksomhedsordningen. SAGRO har etableret teamet for at kunne imødekomme det hastigt stigende behov for specialiseret rådgivning vedrørende netop selskaber og selskabsstiftelse. Unikt indenfor landbruget er det, at der bliver dannet flere og flere selskaber i takt med, at de enkelte bedrifter bliver større og mere komplekse, og det er noget, Niels Peder Søgaard kan mærke i dagligdagen.

– Vi har kørt en mindre kampagne, for at fortælle om mulighederne ved en selskabsstiftelse, og indenfor den første uge havde vi modtaget mere end 20 henvendelser, fra interesserede. Det var både nuværende landmænd, fremtidens landmænd og endda mulige investorer der var interesserede i at høre mere om fordelen ved en selskabsstiftelse, siger han.

Og der kan virkelig være mange muligheder ved at konvertere til et selskab, hvis man driver et mellemstort landbrug, og hvis man er interesseret i at høre mere, kan man læse mere på SAGRO.dk.

Del opslaget:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få de seneste opdateringer, brancheindsigter og eksklusivt indhold leveret direkte til din indbakke.

Tilmeld
Samarbejdspartnere

Vi er stolte af vores samarbejder

Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google