Planteavl
Dette er en opsummering fra Finns indlæg i SAGRO Fredagstelefonen, som du kan finde på dette link.
Der er fuld fart på derude, og Finn Poulsen lægger ikke skjul på sin begejstring over forårets vejr og dets betydning for planteavlen.
“Vi har kigget ind i et forår, der har været helt unormalt – unormalt på den måde, at vi har haft godt vejr til at etablere vores afgrøder. Alt står perfekt.”
Han understreger, at de fleste afgrøder er i jorden, og at både vintersæd og forårsafgrøder er kommet rigtig godt fra start.
“Etableringen er gået helt fantastisk. Der står nogle rigtig pæne kornmarker derude.”
Selvom meget ser godt ud, minder Finn om, at arbejdet langt fra er overstået – særligt når det kommer til ukrudtsbekæmpelse:
“I den kommende uge bliver der sprøjtevinduer. Hvis man ikke er blevet færdig, eller hvis afgrøderne er lidt sent etableret, så få lagt en plan og få gjort opgaven færdig.”
Et særligt år byder også på uventede udfordringer. I år handler det især om meldug.
“Det er sjældent, vi har år, der overrasker, men i år er det meldug i nogle af de store sorter – mere end vi havde forventet, og det skaber pres på lagrene”. Flere firmaer har meldt udsolgt af Talius, som ellers har stået på hylderne i fire år. Nu er det pludselig svært at skaffe.”
Når det gælder vækstregulering, især i ru og vinterbyg, lyder meldingen klar:
“Den opgave bør være overstået nu. Jeg synes faktisk, man skal stoppe, og den vigtigste ressource lige nu er faktisk vand,” siger han.
Manglen på regn begynder at kunne mærkes flere steder, og her lyder opfordringen tydeligt:
“Der er ikke rigtig noget regn på vej. Afgrøderne trækker 2–5 mm dagligt – og det tærer på puljen i jorden.”
Selvom det hele ser flot ud, er Finn Poulsen klar i sin anbefaling:
“Vi skal ikke lade os lulle i søvn af, at det ser godt ud. Nu skal der handles, så vi fastholder potentialet i marken.”
Dette er en opsummering fra Finns indlæg i SAGRO Fredagstelefonen, som du kan finde på dette link.
Nye regler for etableringsstøtte til unge landmænd
Kun få ledige stande på Ribe Dyrskue
I år stemmer vægten i gødningssækkene
Ulvezone: Jyske landmænd opruster med hegn i kampen mod ulve
Nu skal syddanske grisestalde saneres for PRRS
Erfagruppe om præcisionslandbrug
Så er det tid til at få sået Faunastriber
Lokale landmænd slår igen dørene op til Åbent Landbrug
Jubilar: Jeg gider ikke det der hjemmearbejde
Sprøjtemidler med PFAS-aktivstoffer bliver forbudt
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Få et godt råd fra en rådgiver