UV-lys afslører foderblanderens svaghed

Af Bjørg Noël Andersen og Mads Nielsen, kvægrådgivere i SAGRO.

Vi har igennem noget tid arbejdet på en måde at vise nogle af de problemstillinger, der kan opstå, når vi laver foderblandinger til goldkøer. Der indgår ofte mineralfodermidler i relativt små mængder, og hvordan sikrer vi os, at det fordeles i hele foderstrengen?

De observationer og målinger, vi kan foretage til vurdering af goldkofodringen, er urin-pH før kælvning, antal mælkefebertilfælde, råmælkskvalitet samt sensorer, der måler drøvtygning/ædetid før og umiddelbart efter kælvning. Opleves der svigt og afvigelser på en eller flere af disse parametre, kan der være behov for justering af næringsstoffer i rationen. Men det kan også være, at vi først skal forholde os til stabiliteten i fodringen af goldkøer.

Nedenstående punkter er helt centrale.

• Hvordan minimeres foderrest i vognen før ny blanding laves, og skal vi tænke over rækkefølgen? Altså at goldration laves efter kvierationen, fordi den skader goldkøerne mindre end de malkendes ration. Anvendes to goldkorationer vil Far-Off skulle blandes før Close-Up.
• Og hvad nu hvis blanderen også bruges til præmix eller til at lave sodakorn – så er det helt afgørende at blanderen er helt tømt og rengjort. Hvordan håndteres det på ejendommen.
• Hvordan sikrer vi, at sneglene er fri for foder, når blandingen er klar til udfodring? Skal vandet bruges til at skylle sneglene rene? Eller skal man have et trinbræt på ejendommen, hvorfra man med høj sikkerhed kan stå og rage sneglene fri for foder?
• Hvor ofte skal en blander vaskes?
• Hvor længe skal blanderen mixe, for at køerne kun vanskeligt kan sortere i den halmrige ration? Og hvis goldkoblandingen suppleres med ekstra fodermidler som fx protein, forsuringsprodukt eller andet – hvor lang blandetid vil det kræve?

Ved brug af UV-farvet mineralfoder og UV-lys har vi i en video forsøgt at visualisere dele af de ovenstående punkter.

Foderresten fra forrige blanding ligger både i bundkar og på snegle. Selv ved max omdrejninger er det ikke muligt at få tømt vognen og at slynge foderrester af sneglene.

Ældre foderrester langs kanter og på snegle vidner om nødvendighed af en rengøringsrutine.

Omhyggelighed med ikke at hælde foder direkte ned over sneglene er ikke en garanti for, at der alligevel ikke ender foder helt ovenpå sneglene og som herefter bliver liggende.

Ophold i udfodring og supplerende opblanding kræver formentlig lige så lang blandetid igen som ved kun én blanding.

Samlet set kan der nemt være betydende årsager til, at vi ikke får den forventede reaktion på den ration, vi sammensætter. Og derfor er det vigtigt at forholde sig til fejlkilder, før mængden af tilsætningsstoffer blot opjusteres.