Politik & landboret
”DIN forsyning”, der blandt andet står for drikkevandsforsyning til Varde og Esbjerg kommuner, har fundet et stort kildefelt med masse af drikkevand af virkelig god kvalitet. Feltet ligger under den jord i Vittarp nordvest for Varde, som Jesper Arnth og hans familie i generationer har drevet landbrug på.
Efter prøvepumpninger og analyser finder ”DIN Forsyning” kildefeltet så lovende, at forsyningsvirksomheden ønsker, at der etableres 10 boringer, der tilsammen skal forsyne Varde og omegn med rent drikkevand.
De nuværende boringer, der leverer drikkevand til Varde, er udfordret af miljøfremmede stoffer.
– Jeg er godt klar over, at det rene drikkevand ikke er min fortjeneste, for drikkevandet, der kan pumpes op, er 30-50 år gammelt. Men når GEUS og kommunen vælger området her, så går jeg da ud fra, at de heller ikke mener, at der er forureninger på vej mod grundvandet, siger Jesper Arnth, der er 5. generation på bedriften og medlem af Sydvestjysk Landboforenings bestyrelse.
– Det ligger altid i baghovedet på en landmand, at vi skal passe på drikkevandet. Og jeg ved da med mig selv, at jeg bruger mindre gødning, end min fars generation gjorde, for forbruget af gødning toppede for 30 år siden.
Han glæder sig desuden over at vide, at Miljøstyrelsen i dag har hånd i hanke med de pesticider, der bliver tilladt, for at sikre, at der ikke sker en nedsivning.
Hvordan drikkevandsressourcen i Vittarp skal beskyttes i fremtiden, og hvordan det eventuelt påvirker landbrugsdriften i området, er der endnu ikke taget stilling til.
DIN Forsyning forventer om nogle få måneder at kunne søge Varde Kommune om tilladelse til indvinding af vand i Vittarp til drikkevandsformål.
Jesper Arnth er 5. generation på bedriften, som drives oven på det nye kildefelt, der formentlig kommer til at forsyne Varde med rent drikkevand.
Majsdyrkningen er truet og skal nytænkes for at overleve i fremtidens landbrug
Nu bliver det konkret: På Klimadag kan du se din bedrifts klimaaftryk
Tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning
Nu starter den satellitbaserede kontrol
Sagsbehandling kickstartes med et besøg på gården
Med hjælp fra SAGRO fik Emil Vestergaard sin drømmeejendom.
Hollandske resultater overraskede ved Grill ‘n Grass
Gylleanalyse uden omrøring af tank
Overvej din pension inden nytår
Oplev Michael Brautsch fra “Gift ved første blik”
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Få et godt råd fra en rådgiver