Miljø & natur
De vilde vandmængder, der nogen steder har omdannet marker til søer, giver rynker i panden hos landmændene, der må se afgrøder sået i efteråret, rådne på markerne og ikke kan komme i gang med forårets opgaver, blandt andet nysåning.
Og det vil uundgåeligt få konsekvenser for udbyttet på markerne, forudser Per Skodborg Nielsen, der er planterådgiver ved SAGRO.
– Det vil det, vi kan bare endnu ikke sige, hvor store de konsekvenser bliver. Vejret de næste 14 dage bliver helt afgørende. På godt jysk kan det gå fra træls til risiko for alvorlige udbyttetab. Hvis vi kommer helt hen i maj, før det bliver muligt at så, bliver der tale om et markant udbyttetab. Og marker, der er sået til i efteråret, har også brug for mere eftersåning end normalt, vurderer Per Skodborg Nielsen.
Ifølge ham er det mest kritisk for afgrøder som ærter, hestebønner og havre, hvis såningen bliver udskudt.
Dræn og vandløbslaug
Og lige nu er der ikke ret meget andet at gøre for landmændene end at vende blikket opad og be’ om varme og tørvejr.
– Har man private vandløb kan man selvfølgelig gøre det, man nu kan og må for at få bedre afvanding, og er vandløbet offentligt, er det en god idé at være med i vandløbslaug. Sammen står man stærkere, hvis det handler om at få kommunen til at rense op i et vandløb, der trænger til det. Der bliver også mange steder etableret nye dræn og repareret på eksisterende dræn for at effektivisere dem, fortæller Per Skodborg Nielsen.
Han mener, at de danske landmænd nok må begynde at vænne sig til de ekstreme vejrforhold med perioder med både voldsomme mængder nedbør og tørke, og der kan være fornuft i at genoverveje, hvilke afgrøder man har på specielt de lavtliggende marker.
Herunder kan du i Fredagstelefonen høre Finn Poulsen, der dykker lidt nærmere ned i tilstanden hos de forskellige afgrøder.
SAGRO · Fredagstelefonen 2024 – Uge 14
Hvis vi kommer helt hen i maj, før det bliver muligt at så, bliver der tale om et markant udbyttetab.
Per Skodborg Nielsen
Konkurs rammer SAGRO-kunder
Etablering af Storå Komité
Landbruget indtog Torvet i Vejen
SAGROs rådgivere gør undervisningen virkelighedsnær
Flere øko-grise kan gå i skoven
Skiller sig af med fjerntliggende marker
Mangler du gyllekapacitet?
Første slæt står for døren: “Det er nu, vi skal gøre os umage”
Makkerpar i ny form for delt ejerskab
Stor effekt af freelance-ledelsesrådgiver
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Få et godt råd fra en rådgiver