Kvæg
Tekst: Lilli Snekmose
Det har aldrig været hurtigere at få en husdyrgodkendelse. Den seneste statistik viser, at kommunerne i gennemsnit er 4,3 måneder om at give en miljøgodkendelse.
Vejen Kommune er i førertrøjen, når vi ser på de kommuner, SAGRO arbejder mest med. Her tog det i 2017 gennemsnitligt 2,4 måneder at behandle en sag – og det var uforandret i forhold til 2016.
Efter Vejen kommer Struer, Esbjerg og Varde, som alle har været i stand til at forkorte sagsbehandlingen i forhold til året før.
– En hurtig tilladelse har stor betydning for den enkelte landmand, der gerne vil udvide sin produktion, og det skal ikke være miljøgodkendelsen, der forsinker investeringerne i husdyrproduktionen unødigt. Derfor er det glædeligt, at sagsbehandlingstiden fortsætter med at falde i kommunerne, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
Tilbagegang i Billund og Holstebro
Den positive udvikling på landsplan gælder dog ikke Billund og Holstebro kommuner. Begge steder er sagsbehandlingstiden i husdyrbrugssager steget fra henholdsvis 2,6 og 4,1 måneder i 2017 til 3,4 og 4,6 måneder i 2017.
Ikast-Brande Kommune har tidligere haft områdets længste gennemsnitlige sagsbehandlingstid med 6,2 måneder, men kommunen har rykket sig og ligger nu præcis på landsgennemsnittet på 4,3 måneder.
I nabokommunerne til SAGROs område er sagsbehandlingstiden generelt højere. I Skive 4,5 måneder, i Ringkøbing-Skjern og Vejle kommuner 5,2 måneder og i Lemvig 5,9 måneder.
Minister lover endnu hurtigere behandling
Når den nye husdyrregulering, der trådte i kraft sidste sommer, har fået lov at virke et stykke tid, skal sagsbehandlingstiderne være endnu kortere, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Der er indtil nu afgjort 20 sager efter de nye regler, alle sager vedrørende små og mellemstore husdyrbrug. Her var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 1,5 måned.
Her får du hurtigst en ny husdyrgodkendelse:
Vejen – 2,4 måneder
Struer – 2,7 måneder
Esbjerg – 3 måneder
Varde – 3,3 måneder
Billund – 3,4 måneder
Herning – 3,5 måneder
Jubilæum: Marianne parkerer tal og regnskaber, når hun synger i kor
Kristian Gade giver faklen videre og genopstiller ikke til tillidsposter
Brud på tradition: Minister blev rost
Kvinde på landet? Så se med her
Kan du få tilskud til dit næste naturprojekt?
I forsøgsmarkerne er blodkløver og rajgræs et godt efterafgrøde-par
Nu starter den satellitbaserede kontrol
Undgå fælder og få mere ud af livet
ØRD: Overtrædelser kan undgås
Droppede ”farmerdansk” og indførte dansk som arbejdssprog
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Få et godt råd fra en rådgiver