contact Kontakt
145-årig midtjyde støtter unges landmandsdrømme

Kontakt os

Kontakt os

Politik & landboret

May 31, 2017

145-årig midtjyde støtter unges landmandsdrømme

For sidste gang blev der hos SAGRO i Birk delt penge ud fra Lauge og Kirsten Pedersens legat til unge, der vil uddannes inden for landbruget.

Legatet blev stiftet af Svenning Laugesen, der blev født i 1872, som det 9. barn af en hedebondefamilie ved Aulum.

I slutningen af 1890’erne var det ikke let for unge at finde arbejde på heden, og Svenning Laugesen udvandrede derfor til Norge. Han handlede med stof og begyndte at sælge konfektion. Da mange af kunderne var fattige, fik de kreditter, hvilket betød, at Svenning Laugesen fik mange kunder.

Selv om en del kunder ikke kunne betale, opbyggede han en pæn formue ved at hente grossist-rabat ved konfektionsfabrikkerne. Svenning Laugesen flyttede under krigen tilbage til hjemegnen i Midtjylland som en velstillet mand. Han beskrives som en meget beskeden mand, og da han oprettede legatet i 1944, ønskede han at ære sine forældre ved at lade dem lægge navn til legatet.

Alene gennem de sidste tre år, er der uddelt 350.000 kr. til unge mennesker, der ligesom Svenning Laugesen havde udlængsel og ville ud at se sig om i verden og fremme det danske landbrugserhverv.

På Svennings fødselsdag den 30. maj blev de sidste penge fra legatet uddelt til 10 ansøgere. Pengene skal de unge blandt andet bruge til studierejser til USA, Australien og Nicaragua samt uddannelse inden for landbruget. 
Jens Simonsen fra Herning-Ikast Landboforening har bestyret legatets midler, og han lagde i sin fortælling om Svenning Laugesen vægt på, at legatmodtagerne skal bruge pengene med omtanke og gerne i Svennings ånd.


Jens Simonsen ønsker Henrik Bang Nielsen held og lykke med en fremtid inden for dansk landbrug. Henrik var en af de 10 legatmodtagere, og han vil bruge pengene på uddannelse inden for landbrug.


Svenning Laugesen var det yngste barn i en hedebonde-familie fra Aulum. Han var ugift, og fik ikke selv nogen børn. Han døde i 1951.

Del opslaget:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få de seneste opdateringer, brancheindsigter og eksklusivt indhold leveret direkte til din indbakke.

Tilmeld
Samarbejdspartnere

Vi er stolte af vores samarbejder

Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google