Jura
Er du en af de mange vestjyske lodsejere, der er blevet påtvunget en mast nær dit stuehus eller på din mark, så har du brug for sagkyndig hjælp for at få det bedste ud af situationen.
I de lokale landbrugsorganisationer anbefaler vi disse to rådgivere fra TELLUS Advokater:
Holger Bjørnskov
, som har kontor ved SAGRO i Esbjerg, eller
Erik Jensen
, der arbejder med udgangspunkt i SAGRO i Holstebro.
Det, du i første omgang skal interessere dig for, er, hvordan du skal forholde dig til det tilbud om erstatning og/eller købstilbud, du om nogen tid vil modtage fra Energinet.
Selve placeringen af linjeføringen og de enkelte master, vil der næppe være stor mulighed for at påvirke.
Som lodsejer kan du måske få flyttet master til skel og andre småjusteringer, men det er formentlig alt.
Efterfølgende kommer så afklaringen af, hvor meget der kan ydes i kompensation/erstatning for den gene, du vil blive påført. Som udgangspunkt vil erstatningen blive beregnet efter ”Landsaftale for el- og fiberanlæg på landbrugsjord”. Det er en aftale der er indgået mellem Energinet og SEGES/Landbrug & Fødevarer. Indholdet i
denne aftale kan du læse på her.
Utilfreds? Så klag!
– Vi vurderer, at mange af vores medlemmer ikke finder den udmålte erstatning, der tilbydes fra Energinet.dk tilfredsstillende, forklarer Niels Kristian Fruergaard, chef for SAGROs politiske sekretariat.
Han oplyser, at lodsejer kan indbringe sagen for en voldgift, og dersom man ikke finder dens afgørelse tilfredsstillende, kan afgørelsen ankes til en taksationskommission. Er man fortsat ikke tilfreds, kan denne afgørelse ankes til Landsretten.
Sagens behandling ved voldgift og taksationskommission foregår uden omkostninger for lodsejeren. Bliver sagen bragt for Landsretten, er det den, der taber sagen, der kommer til at bære alle omkostninger.
Omkostninger til sagkyndig bistand vil i alle tilfælde være en omkostning for den enkelte lodsejer.
– Selv om der kan gå måneder, inden der kommer tilbud fra Energinet.dk, vil vi fra landbrugsorganisationerne anbefale, at man, dersom man ikke er tilfreds, indbringer sagen for en voldgiftsret, siger Fruergaard, der lover senere at anbefale konkrete voldgiftsmænd.
Hav is i maven
Et godt råd er at have is i maven og ikke gøre noget forhastet i forhold til at beslutte, om man vil flytte og sælge. Bor man nærmere end 80 meter i forhold til en af masterne, vil man få et købstilbud fra Energinet. Men dette købstilbud står ved magt, indtil et år efter at masten faktisk er opført.
Det giver mulighed for at prøve at leve med genen, inden man afgør, om man vil flytte.
Niels Kristian Fruergaard anbefaler dog, at man under alle omstændigheder nøje kigger på det udspil til erstatning, som på et tidspunkt vil komme fra Energinet. Hvis man mener, at det er for lavt, så er det klogest at gøre indsigelse straks, vurderer han.
Vestjysk landmand får ko til at give øl
Få ledige pladser: Bliv en del af en ERFA-gruppe for driftsledere
Græsset gror – og det gør rådgivningen også
I år stemmer vægten i gødningssækkene
Ved Holstebro er der plads til både landbrug og landets første folkeskov
Det er tid til vandingsmaskinen og glimmerbøsserne
EU-“bøvl” vedtaget: Tidsregistrering bliver lovkrav – SAGRO har løsningen
Forskudsopgørelsen: Det skal du være særligt opmærksom på
Robot fra Vejen er ved at erobre verden
Den nye særlov for fordrevne ukrainere – hvad skal man være opmærksom på?
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Få et godt råd fra en rådgiver