Miljø & natur
Der er nu mulighed for at søge tilskud til forskellige naturprojekter. Tilskuddene er generelt gode og ordningerne er de seneste år blevet forsimplet, men der er fortsat mange regler og krav som skal overholdes. Nedenfor kan du læse mere om ordningerne til Skovrejsning, Læhegn og småbeplantninger og Forberedelse til afgræsning.
Skovrejsning
Hvis man planter skov på landbrugsjord kan man få op til 32.000 kr. per hektar. Udover tilskuddet kan man fortsat søge hektarstøtte på arealet. Det tilplantede areal skal mindst være 2 hektar og den skal tilplantes med mindst 4.000 egnede træarter per. hektar. Arealet må ikke dybdeploves og det må ikke renholdes med pesticider. Når skoven er plantet bliver arealet registreret som fredsskov og derfor skal skoven opretholdes.
Tilskuddet til skovrejsning giver mulighed for at få dækket alle udgifterne til et skovrejsningsprojekt. Ansøgningsperioden er 3. juli til 3.september 2017.
Læhegn og småbeplantninger
Der kan også søges om tilskud til læhegn og små beplantninger. Tilskudsordningen giver 60.000 kr. per. hektar. Læhegn skal være mellem 3-7 rækker. Udover læhegn kan man også søge tilskud til småbeplantninger som maksimalt må være 0,5 hektar. Der skal mindst plantes 4.000 planter per hektar, hvoraf det skal bestå af mindst 75 procent buske. Beplantningerne skal renholdes i 3 år, alternativt kan man dybdeplove jorden før plantning. Beplantningerne skal opretholdes i 5 år og der må på intet tidspunkt blive anvendt pesticider. Tilskudsordningen giver mulighed for at dække alle udgifter til et projekt. Ansøgningsperioden er 3. juli til 3. september 2017.
Forberedelse til afgræsning
Indenfor særligt udpegede Natura 2000-områder, kan man få tilskud til at forberede et areal til afgræsning. Herunder rydning af tilgroede areal og etablering af hegn, drikkevandsforsyning, fangfold og elforsyning. Tilskuddet er standardpriser F.eks.:
Man skal mindst søge om tilskud til etablering af hegn eller drikkevandsforsyning. Projektet skal opretholdes i 3 år fra slutudbetalingen. Tilskuddet kan dække alle udgifterne til et projekt. Ansøgningsperiode er 4. august til den 19. september 2017.
Vil du vide mere om de forskellige tilskudsordninger så kontakt: Rasmus Filsø Løbner, natur- og vildtrådgiver
Mareridtsdage på minkfarmen
Vær opmærksom på frister for indberetning
Jubilar: Efter 25 år er jeg stadig en grønskolling
Ekstrem kartoffelsæson i Sydjylland – Har du optimeret din jord?
Danskerne vil have dansk produceret protein
Erfagruppe danner ny afgræsningsforening
Gå i dialog med banken – nu
Sofari om økologisk griseliv
Ajourført sprøjtejournal – på abonnement
Arbejdstilsynet laver coronatilsyn i landbruget
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Få et godt råd fra en rådgiver