contact Kontakt
Succes på Kartoffeldagen trods silende regn

Kontakt os

Kontakt os

Planteavl

August 4, 2017

Succes på Kartoffeldagen trods silende regn

Arrangørerne bag initiativet er SAGRO, Forsøgsvirksomheden Ytteborg, Lemvigegnens Landboforening og KMC.

Regnen satte massivt ind fra morgenstunden, men ikke desto mindre lyttede de fremmødte interesseret og tålmodigt til oplæggene.

Som traditionen byder, blev de fremmødte inddelt i mindre grupper, hvor de blev guidet rundt til fem forskellige poster med temaer relateret til kartoffelproduktion.

En af posterne omhandlede ukrudtsbekæmpelse. På denne post blev der fremvist forskellige strategier til ukrudtsbekæmpelse i kartofler, og de forskellige strategiers effekt på ukrudtet blev diskuteret. På en anden post blev der gennemgået forskellige gødningsstrategier, og der blev fremvist forsøg, som omhandlede både kvælstof, fosfor og kalium. De senere år har der været øget fokus på optimeringen af fosforgødskning i kartoffelproduktionen, blandt andet gennem forskellige former for placering af fosforgødningen.

En anden post indeholdt en fremvisning af kartoffelsorter, hvor sortsrepræsentanterne havde mulighed for at fortælle om deres sorter samtidigt med, at de besøgende kunne se sorternes dyrkningsegenskaber i praksis, i form af opgravede knolde fra forsøgsarealet.

Desuden var der udstilling af maskiner til kartoffelproduktion, samt en gennemgang af demonstrationsparceller med fokus på betydning af læggekartoflernes størrelse, bladgødskning med fosfor samt muligheder for bekæmpelse af spildkartofler. Dagen blev som vanlig afsluttet med frokost, der bestod af kartoffelsalat samt 1200 frikadeller. Så ingen gik sultne hjem fra en god men våd dag i forsøgsmarken.

Del opslaget:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få de seneste opdateringer, brancheindsigter og eksklusivt indhold leveret direkte til din indbakke.

Tilmeld
Samarbejdspartnere

Vi er stolte af vores samarbejder

Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google