Lejesæd i rug uden vækstregulering

Et stort og imponerende forsøg med vækstregulering i vintersæd (rug, byg og hvede) blev tirsdag aften vist frem for en stor gruppe interesserede landmænd. Her var der ingen tvivl om, at hvis man forsømmer vækstregulering eller udfører det på et forkert tidspunkt, så får man problemer med lejesæd.

Men vækstbetingelserne siden såning i september sidste år har i øvrigt i sig selv modvirket, at kornet blev langt og blødstrået og lagde sig ned. På trods af at vi har sået tidligt og givet rundhåndet gødning, så har den kolde vinter og den tørre og solrige forsommer ikke givet lejesæd.

Konklusionen er, at vækstregulering skal ske tidligt og på et tidspunkt, hvor planten er i god vækst – så opnår man det bedste effekt, så strået bliver stærkt.

Her viser planterådgiver Finn Poulsen, hvordan rugen har lagt sig ned i en ubehandlet parcel, som er sået tidligt og har fået meget gødning.

Gummiged med palleløfter

Planterådgiverne Jens Peder Pedersen og Kasper Kjær Jensen gjorde brug af en gummiged med palleløfter for at vise alt det vigtige, der foregår under jordoverfladen.

Palleløfteren gravede ned og vippede en jordprofil op, så det blev tydeligt at se, hvor dybt der var harvet, hvor jorden var pakket – og ikke mindst hvordan rodudviklingen var. Som kabelbundter fulgte rødderne ormegangene ned til næring og vand.

Passer man ikke på underjorden, får man ikke stærke og gode afgrøder.

I en dyrkningsmatrix med hestebønner gennemgik Christina Skelmose Jørgensen resultaterne af diverse tiltag for gylle, gødningsstrategi, ukrudtsbehandling og plantetal.

Generelt har hestebønnerne taget skade af tørken. Det var dog forbavsende at se, hvor godt afgrøden kvitterer for lidt gylle.

Der er ansat en del bælge, men da blomstringen i år bliver meget kort, og da afgrøden i år er meget lav, er der stor spænding om høstudbyttet.

Resistente sorter

Christian Hansen, SAGRO, gennemgik de 5-6 sorter vårsæd, der er mest udbredt, og som kommer i handlen til efteråret. De er alle resistente over for havresystematoder (også kaldet havreål), for det er et must i områder med megen korndyrkning, hvor man med jævne mellemrum ønsker at dyrke havre.