Jura
De senere års udvikling på landet har koncentreret produktionen på færre, større bedrifter, hvor optimering og effektivisering har fået høj prioritet.
Konsolideringsbølgen har øget kompleksiteten på landet, og når det samtidig vedrører en større gård end før, så er der også meget mere på spil, når noget går galt eller vilkår forandres. Det har givet travlhed for landbrugets forsikringsmæglere.
– Vi kan godt mærke, at der er fokus på at få kvalificeret rådgivning om forsikringer, siger direktør Peter Quitzau fra det landsdækkende DLBR Forsikringsmægler.
– Ganske som landmanden får rådgivning om drift og økonomi, så er der også brug for at kunne trække på kompetent rådgivning på den del, der skal sikre virksomheden, hvis noget ender galt, siger han.
Brænder staldbygningen eller andet, er det afgørende at være ordentlig forsikret.
Landmandens mand
Forsikringsmæglere tager ansvar for landmandens forsikringer. Det er en rådgiver, som er helt uvildig i forhold til forsikringsselskabernes interesser, og som derfor kan anbefale lige det, der passer bedst.
– Det er vigtigt for kunderne at få hele paletten præsenteret, når man søger rådgivning om forsikringer. Går landmanden direkte til sin assurandør, så vil vedkommende præsentere en hel vifte af muligheder, som absolut ofte er gode og
relevante, men som kun kommer fra ét selskab. Hos os får man adgang til hele paletten, og de valgmuligheder sætter landmænd pris på. Og ikke mindst at forsikringsmægleren er kundens egen rådgiver, når der sker en skade, og sikrer, at landmanden får den rigtige erstatning, siger Peter Quitzau.
Det er de færreste landmænd, som drømmer om at bruge en torsdag aften på at sammenligne stribevis af tilbud fra nye forsikringsselskaber. Eller som synes, der er tid i overskud til at sætte en ny assurandør fra et nyt selskab ind i sagerne.
Derfor vælger landmanden ofte at blive hængende, hvor han er.
– Jeg forstår godt, man ikke ønsker at skifte i tide og utide. Der er meget at sætte sig ind i. Vælger man at lægge ansvaret for forsikringerne ved en mægler, så kan man skifte selskab lige så tit, det skal være – man har stadig den samme mægler
og det samme, opbyggede kendskab. Det giver en god fleksibilitet i forsikringsvalg og sikrer samtidig stabilitet i kunderelationen, siger Peter Quitzau.
Skal stå til ansvar
En forsikringsmægler kan sidestilles med en advokat, revisor eller byggerådgiver – også når det gælder om at tage ansvar for sit arbejde.
– Man skal kunne stole på, at vi er kundens mand på stedet, og vi skal stå på mål for, at vi er specialister på området. Derfor er vi også underlagt rådgiveransvar. Det giver en ekstra sikkerhed for, at man har den optimale dækning, siger Peter Quitzau.
– Samtidig er vi en god sparringspartner, når man har brug for at trække på sin dækning. Vi er en fagligt stærk partner, som kender forsikringsselskaberne indgående.
Peter Quitzau, direktør i DLBR Forsikringsmægler
Bo Elvinus Volhøj er den DLBR-forsikringsrådgiver, der betjener kunderne i SAGROs område
Efter et års pause: Fuldt hus til SAGROs aftenkongres
Manglende tidsregistrering kan snart koste dig 25.000 kr. per medarbejder
Hollandske mælkeproducenter får pisk – og skal op i ydelse
Søren Søndergaard: Den grønne trepart var et maratonløb, der endte med en sprint
Stort fremmøde til kaffebordsmøde om Genslyngning af Fåre Mølleå
Landmænd søges til ”Spis ved bondens bord”
Ø-landbrug er først på landbrugets crowdfunding-portal
Fyraftensmøde om myter og fakta om svinepest
Ny indsats skal få landmænd til at passe bedre på kroppen
Farligere at være landmand end soldat
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Få et godt råd fra en rådgiver