contact Kontakt
Sven Agergaard er ny formand i Herning

Kontakt os

Kontakt os

Politik & landboret

April 17, 2018

Sven Agergaard er ny formand i Herning

Det bliver den hidtidige næstformand i Herning-Ikast Landboforening, der skal løfte arven efter Karsten Willumsen, som valgte at stoppe som formand ved generalforsamlingen i sidste måned.

Sven Agergaard er 52 år og har været aktiv i landboforeningsarbejdet i seks år.

– Jeg har altid interesseret mig meget for politik, og jeg er optaget af, at vi rent ud sagt får lov at være her! Det er lidt uhyggeligt, men jeg mener, det er nødvendigt. Den konventionelle produktion er udsat for et stort pres, og det skal vi imødegå med oplysning og dialog, siger den nyvalgte formand.

Han er indstillet på at booste skolekontakten, så flere skoleelever med egne øjne kan opleve en gård og få svar på deres spørgsmål. Det forudsætter, at flere landmænd står til rådighed for skolerne, og det vil Sven Agergaard gøre en indsats for.

Herning Ikast Landboforening har gode kontakter til NNF og til de grønne organisationer, og det vil den nye formand videreføre. Allerede i begyndelsen af maj er der møde med de grønne organisationer.

– Alliancer er vigtige. Det var her i Herning, at ideen om faunastriber opstod, og nu har ideen snart bredt sig til hele landet, konstaterer han.

Kommunerne sponsorerer frøene til faunastriberne, og det er endnu et udslag af samarbejde. Sven Agergaard mener da også, at forholdet generelt er godt til både Herning og Ikast-Brande kommuner. Især vandløbsvedligeholdelsen udvikler sig positivt, men han erkender, at ”der vil nok stadigvæk blive en del at snakke om”.

Fakta

Sven Agergaard driver svineejendommen ”Skjoldborg” i Lind ved Herning.

Bedriften består af 300 ha planteavl og 1100 søer, der producerer grise, der sælges som 30 kilos grise.

Sven er gift med Lone og far til tre børn, hvoraf den yngste er hjemmeboende.

Del opslaget:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få de seneste opdateringer, brancheindsigter og eksklusivt indhold leveret direkte til din indbakke.

Tilmeld
Samarbejdspartnere

Vi er stolte af vores samarbejder

Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google
Google Google