Svin
Der er allerede krav om overbruningsanlæg, men ved indgåelse af dyrevelfærdsaftalen ’Sammen om dyrene’ fra januar 2024 blev aftaleparterne enige om at indføre regler for brug af overbrusningsanlæg for at fremme grisenes velfærd. Fra 1. marts 2025 er lovkravet til overbrusningsanlæg præciseret, at anlægget skal anvendes med passende varighed og intervaller.
“Det betyder, at i løsdriftssystemer til gylte, golde og drægtige søer samt i stier til smågrise over 20 kilo og avls- og slagtegrise skal der ikke alene blot være installeret et overbrusningsanlæg eller en tilsvarende anordning, men anlægget skal også benyttes til at regulere dyrenes kropstemperatur”, fortæller Torben Jensen fra SEGES Innovation.
Når rumtemperaturen overstiger grisens komforttemperatur, føler grisen trang til at køle sig, og hvis den ikke har andre muligheder, vil den køle sig ved at øge åndedrætsfrekvensen eller ved at søle sig i urin og gødning.
Anvendelse af overbrusning vil være med med til at regulere kropstemperaturen på grisene og sikre en korrekt stiadfærd, ligesom brug af overbrusning med jævnlige intervaller i de varme perioder af året gavner grisenes velfærd og begrænser svineri samt behovet for rengøring af faste gulve i stierne.
Der er to typer overbrusningsanlægs, som køler rummet via en vandtåge og ikke kan benyttes til renholdelse af gødearealer. Det er lavtryksoverbrusning og højtrykskøling,
Ved installation af lavtryksoverbrusningsanlæg anbefaler SEGES Innovation:
I sygestier skal der være afkølingsfaciliteter og varmekilde, så grisen kan termoregulere. Afkølingsfaciliteten kan f.eks. være beton- eller spaltegulv, overbrusning, højtrykskøling eller manuel overbrusning på meget varme dage. Der er dermed ikke krav om, at der skal benyttes overbrusning i sygestier.
Overbrusningsanlæg i grisestalde skal anvendes til at hindre, at dyrene får det for varmt, og være med til at sikre deres velfærd.
Gennem en årrække har der været krav om, at der skal være installeret overbrusningsanlæg i stalde, hvor grisene går løse i grupper, men der har ikke været krav om, at anlæggene skulle anvendes.
Hvem kan forpagte et stykke landbrugsjord?
Rigtige mænd er landmænd – også i fremtiden!
To lokale kandidater til Kvægs bestyrelse
Tiden er mere end inde til, at vi kvægbønder tager et grundigt kig på vores stalde
Flere efterafgrøder var det mindst ringe
Jubilar: Efter 25 år er jeg stadig en grønskolling
Mød kvæg-kandidaterne
Har biokul en fremtid i den danske landbrugsjord?
Formand er optimistisk omkring fremtidens landbrug
Naturstyrelsen dropper brug af svin i naturpleje
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Google
Få et godt råd fra en rådgiver